Landsbyen smed minegigant på porten

icon_JORD_120X120_trans0%
Fattige bønder i Ghana frygtede at få ødelagt deres jord eller helt at miste den til et stort mineselskab. Efter undervisning gennem CARE Danmark organiserede de lokale sig og stod fast på deres rettigheder.

Af Nikolaj Houmann


”Så må det vist være nok,” siger 55-årige Ana Gyetua, efter at hun sammen med Teresa Darko og Elisabeth Obeng er blevet fotograferet fra to forskellige vinkler.

De tre kvinder fra landsbyen Saamang i Wasa Amenfi øst distriktet i det vestlige Ghana virker ikke ligefrem ivrige for at være i rampelyset, da CARE besøger dem for at høre, hvordan de tog kampen op imod et multinationalt mineselskab.

Elisabeth2x1_lille4”Ja, vi skal jo også nå at lave aftensmad på et tidspunkt,” tilføjer Elisabeth Obeng.

Man kan ellers mene, at kvinderne fra Saamang om nogen fortjener berømmelse. Sammen med andre kvinder fra lokalområdet har de arrangeret protester og en demonstration mod mineselskabet Golden Star Resources Ltd, der udvinder guld. Helt exceptionelt er det endt med, at minegiganten blev presset ud af deres lokalområde.

Sagde nej til forurening og jordtyveri

Da kvinderne begyndte deres protester, havde selskabet ellers gjort klar til at påbegynde at grave i skoven omkring landsbyen. Men gennem undervisning fra CARE Danmark og organisationens partner Wacam, kendte Saamangs beboere til deres rettigheder. Det var klart for dem, at selskabet ikke overholdt loven. Blandt andet skal et selskab, der vil udvinde naturressourcer fra Ghanas skove, konsultere landsbyens beboere først og få deres tilladelse til at arbejde i lokalområdet.

”Vi kendte loven og vidste, de skulle have talt
med os først. Så vi ville ikke lade dem begynde
at arbejde her,” forklarer Ana Gyetua.

Ligesom Elisabeth Obeng på 44 år, Teresa Darko på 47 år og de fleste andre af Saamangs indbyggere, lever Ana med sin mand og deres otte børn af familiens lille landbrug i udkanten af landsbyen. Og netop risikoen for at miste eller få forurenet deres landbrugsjord var det, der fik kvinderne til at tage handling over for mineselskabet.

”Vores største frygt var, at vi ville blive frataget vores jord, hvis mineselskabet rykkede ind i landsbyen. Og at de penge, de ville betale os som kompensation, ikke engang ville række til, at vi kunne tage os af vores børn,” siger Ana Gyetua og fortsætter:

Ana2x1_lille4”Men også at udvindingen ville frarøve os vores drikkevand, at vores floder ville blive forurenede.”

Desværre er Ana Gyetuas mistanker velbegrundede. I mange dele af det vestlige Ghana har minedrift ført til voldsom forurening af vandressourcerne. Og ofte sker det, at de mennesker, der må opgive deres landbrugsjord til mineselskaberne, enten modtager en alt for lille eller slet ingen kompensation.

Pressemøde og protest

Da Ana Gyetua og resten af Saamangs indbyggere indså, at Golden Star Resources Ltd. ikke havde tænkt sig at overholde lokalbefolkningens rettigheder, samt at selskabet kunne begynde at grave når som helst, kontaktede de CAREs partner Wacam. De hjalp dem med at arrangere en pressekonference, hvor lokalbefolkningen fik udtrykt deres bekymringer over for både den lokale og den nationale presse.
Teresa2x1_lille4

Derfor mødte pressen også talstærkt op, da mineselskabet kort efter ankom til Saamang med deres udstyr for at begynde boringerne. Ana Gyetua, Teresa Darko, Elisabeth Obeng og andre kvinder fra landsbyen mobiliserede omgående en protestdemonstration, der kom til at tælle stort set alle lokalområdets indbyggere.

Gigantens nederlag

Golden Star Resources Ltd. trak sig tilbage, og efter både medieomtale og pres fra lokale myndigheder gik selskabets ledelse med til at møde lokalbefolkningen for at diskutere en aftale. Men efter timers forhandling ville Saamangs indbyggere stadig ikke lade selskabet grave i deres område, og Golden Star Resources Ltd. måtte pakke deres udstyr sammen og forsvinde. Og det er ikke noget, de tre kvinder fra Saamang fortryder:

”Andre landsbyer, der har ladet mineselskaber arbejde
uforstyrret, har indimellemsvært ved bare at få nok
mad at spise,” siger Teresa Darko.

“Men her har vi stadig mad året rundt, og vores vand har ikke taget skade. Vi behøver ikke købe vand for at drikke, vaske eller vande markerne.”

Læs mere om projektet Ardhi Yetu

Andre metoder til at sikre retten til mad
icon_KLIMA_T_120X120_trans0% handel_logo icon_PLATE_T_120X120_trans0%