Østafrikansk chapati

icon_KOK_120X120_trans0%Madpandekage til hele dagen


Dette er ikke en opskrift fra de 4 kokke, da de først rejser til Tanzania i slutningen af marts. Vi synes dog ikke, at du skal snydes for at få en forsmag på det lækre afrikanske køkken. Derfor får du her en opskrift på den klassiske østafrikanske chapati.

Du skal bruge:

1 kg hvedemel
500 ml lys smagsneutral madolie
500 ml lunken vand
2 tsk salt

Sådan gør du:

1) Hæld mel i en stor skål.

2) Tilføj 6-8 spiseskefulde olie og salt. Bland grundigt med melet.

3) Tilsæt vand og ælt indtil det danner en fast dej. Dejen skal ikke være for blød eller klæbrigt – justér evt. med mere vand eller mel.

4) Fordel lidt mel på et bord. Hæld dejen ud og skær den i 8-10 stykker.

5) Rul hvert stykke ud til omtrent størrelsen på en tallerken. Hvis dejen klæber, kan du strø lidt mel på dejen, indtil den igen er til at arbejde med.

6) Varm en pande. Læg den første chapati på panden, og vent kort tid til den nederste side er tør. Vend og smør 1-2 tsk olie ud over chapatien, mens den anden side steger. Vend chapati igen og fordel olie på den anden side også. Juster varmen, så overfladen bliver gylden efter omkring 2 minutter på panden.

Forslag til servering

De færdige chapati skal føles bløde og have let brunede pletter (se billedet). Du spiser chapatien, som den er, men du kan spise den med smør eller syltetøj til morgenmad. Du kan også spise den som snack og som tilbehør til retter med grøntsagssauce eller ragout til middag eller aften. God appetit.


Mød de 4 kokke
Læs mere om samarbejdet med RetNemt.dk
Se flere opskrifter

Metoder til at sikre retten til mad
icon_KLIMA_T_120X120_trans0% icon_JORD_T_120X120_trans0% handel_logo