CARE Magasinet - CARE Danmark

Magasinet CARE

Gratis magasin til medlemmer

I Magasinet CARE kan du læse om CARE Danmarks arbejde og få indblik i udviklingsarbejdet i vores projektlande. Du kan læse magasinet gratis online, men det bliver også trykt og sendt ud til vores faste støtter. Magasinet udkommer tre til fire gange om året.

Første nummer 2017

KAMPEN MOD KLIMAET

TEMA: I dag flygter flere fra klimaforandringer end fra krig. Dét er vor tids største humanitære katastrofe. Bidhya Kumari Chaudhary fra Nepal har lært at tackle klimaforandringerne, så hun ikke behøver at flytte fra hus og hjem med sin familie.

Tredje nummer 2016

VERDENS SKYGGESIDE

CARE Danmark støtter stærke stemmer, der tager kampen mod uretfærdighed og taler magthaverne imod. Men nogle historier er så farlige eller svære at fortælle, at de aldrig når dagens lys. I dette magasin sætter vi fokus på verdens skyggeside.

Andet nummer 2016

MAD TIL VERDENS FATTIGE

Læs om mødet mellem den danske madblogger Ditte Ingemann og tanzaniske Amina. De to kvinder mødtes om maden og fandt et fælles sprog.
Klimaforandringer vil have tvunget 200 millioner mennesker på flugt fra deres hjem i 2050. Bliv klogere på klimaflygtningene, og hvad der er, som får dem til at flygte.

Første nummer 2016

ALLE HAR RET TIL MAD

TEMA: CARE Danmark arbejder for at sikre verdens fattigste retten til mad. Gennem klimatilpasning, jordrettigheder og adgang til marked giver det mennesker i Afrika og Asien mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom og få mad på bordet.

Fjerde nummer i 2015

På den lange bane

Verden kæmper med akutte kriser. Men vi må ikke glemme det lange perspektiv, der kan forhinde fremtidens akutte kriser. Læs mere om de langsigtede løsninger i dette nummer af CARE.

Tredje nummer i 2015

Vi har ingen plan B

Danske Morgen Lykketoft skal til FN og styre de afgørende forhandlinger de om nye, globale udviklingsmål. Og han er klar i mælet.

Andet nummer 2015

Mad på bordet

Fordelingen af mad i verden er skæv. Care Danmark kæmper for at sikre mad nok til alle.

Første nummer 2015

Får vi styr på klimaet i 2015?

Få ministerens og meteorologens svar. Og se hvordan CARE Danmarks medlemmer og folkeskolerne er gået ind i kampen for at redde klimaet.

Du kan også læse meget mere om CARE Danmarks konkret arbejder med at ruste befolkninger på landet mod klimaets trusler.

Fjerde nummer 2014

Sammen står vi stærkere

Årets sidste magasin  har fællesskab som tema, og i magasinet får du både vores ambassadør Jacob Holdts syn på (det forsvundne) fællesskab og politiker Mette Gjerskovs opfordring til at styrke fællesskaberne. Du møder også tre loyale CARE-medlemmer og tre stærke kvinder fra Ghana, som har fundet ud af, at i fællesskab man løfte meget mere, end når man står alene.

Tredje nummer i 2014

Sult rammer verdens fattigste. Vi kan hjælpe

Læs temaet om fødevarekrisen i Afrika. Vi sætter fokus på årsager, konsekvenser og løsninger. Du møder både familien, der er ramt af sult, CARE Danmarks egne eksperter og vores udenlandske kolleger, som arbejder med fødevaresituationen til hverdag. Det er også i dette nummer du kan se, hvor forskelligt (og forkert) vi spiser i alle lande i verden, og du  kan læse interviewet med Danmarks handels- og udviklingsminister.

Andet nummer i 2014

Klimaet skaber katastrofer i hele verden. Vi bliver nødt til at handle for at stoppe ødelæggelserne. Nu!

FNs seneste klimarapport sætter spot på de konsekvenser klimaforandringerne fører med sig i hele verden. Dem trækker vi frem i dette nummer af CARE-magasinet. Vi har besøgt en familie i Niger og en familie i Jyllinge, som har stået og set, hvordan oversvømmelser ødelagde deres hjem og ejendele. CARE Danmark har stort fokus på klima og arbejder for at tilpasse fattige befolkninger til de nye vejrtyper, bønderne i Afrika og Asien står over for.

Første nummer i 2014

Du er helten

”Brug din chance til at gøre noget godt,” opfordrer skuespiller Ditte Hansen, som er ambassadør for Velgørenhedsknappen – den knap du trykker på i Fakta, Kvickly, Irma og Brugsen, når du indleverer tomme flasker og vælger at donere pengene til CARE Danmark. Ditte Hanen fortæller om at bruge humor i sit arbejde.

Vi sætter også spot på Sahel og det tørre ørkenområdes udfordrede mælkebønder, som lever et liv med usikkerhed og sult. Og så får du et overblik over CAREs væsentligste resultater i 2013.

Fjerde nummer 2013

Retten til mad 

I takt med at verden bliver tættere forbundet, har CARE Danmarks rolle flyttet sig. Vores arbejde handler i stigende grad om at påvirke holdninger og politikker for at sikre, at EU, vores egen såvel som udviklingslandenes regeringer og private virksomheder  respekterer og overholder også de fattigste menneskers rettigheder.

Årets fjerde magasin sætter fokus på fortalervirksomhed. Internationale virksomheder har for alvor fået øjnene op for Afrikas vækstpotentiale og de rigdomme, der gemmer sig i kontinentets muld. Gennem politisk indflydelse vil CARE Danmark sikre, at virksomhederne ikke glemmer de afrikanske familier i det store spil – det gælder især deres ret til mad.

Tredje nummer 2013

Høst

Høsten er årets vigtigste tid i CARE Danmarks programlande. Her fyldes kornlagrene op, så der er mad til resten af året. Men klimaet er en konstant trussel for de fattige bønder, som CARE arbejder med.

Årets tredje magasin sætter fokus på høst og klima – blandt andet med en flot fotoreportage fra Nepal. Vi kan også præsentere et mini-tema om CARE Danmarks programpolitik, som skal styrke civilsamfundet gennem samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene. Og så introducerer vi vores nye programland Laos.

Andet nummer 2013

Gå for kvinder

I mange af CAREs samarbejdslande  er kvinder ekstremt udsatte og lever med truslen om vold og diskrimination – og bevidstheden om at ingen hjælper, hvis overgrebet sker.

I dette magasin møder du nogle af de kvinder, som CARE Danmark arbejder for. Du kan også læse om vores kampagne Walk in her shoes, hvor du kan gå 10.000 skridt om dagen i en uge for at være med i kampen om at styrke kvinders position i samfundet.

Første nummer i 2013

Kom tættere på

CAREs storytellers gør historier fra fjerne lande levende. I dette nummer kan du møde en række af vores storytellers, der oplever CAREs arbejde helt tæt på og følger den udvikling, som CAREs projekter skaber i verdens fattigste og mest udsatte lande.

Læs også om CARE Danmarks nye samarbejde med Børns Vilkår om at drive Velgørenhedsknappen i en række af Coops butikker.

Fjerde nummer i 2012

Æsler trækker det tunge læs

En CAREgave letter hverdagens byrder for verdens fattigste. Den giver tryghed, håb og mad på bordet. Derfor er en CAREgave verdens bedste julegave. I dette nummer af CARE Magasinet kan du læse alt om vores gavekoncept CAREgaver – og få svar på, hvorfor de virker.

Læs også om protektor Prins Joachims rejse til Kenya og Tanzania med CARE Danmark.

Tredje nummer i 2012

‘Årets krise er en af mit livs værste. Vores høst gav kun mad til to dage’

18 millioner mennesker sulter i Sahel i Vestafrika. CARE arbejder på højtryk for at hjælpe de ramte. I dette magasin kan du blandt andet møde tre kvinder, der nu kan give deres børn mad hver dag, fordi de deltager i CAREs cash-for-work-program.

Læs også, hvordan det gik med motions-eventen Walk in her shoes.

Andet nummer i 2012

Sultkatastrofen i Niger tager til. Derfor uddeler CARE nu nødhjælp

Haoua Elhadji Ali fra Niger går 27.298 skridt hver eneste dag. Som millioner af andre kvinder i Afrika er hun nødt til at gå i timevis for at hente vand til sin familie. Med CARE Danmarks nye kampagne, Walk in her shoes, kan du støtte disse kvinder.

Læs om kampagnen i dette magasin, hvor du også får et indblik i den tiltagende sultkatastrofe i Niger.

Første nummer i 2012

Madpriser, der skaber sult

Løsninger, der sikrer mad. Sidste år blev maden markant dyrere mange steder i verden. Og for de fattigste blev den for dyr.
Når madpriserne stiger, er den yderste konsekvens fejlernæring og sult. Men ved at investere i de små, lokale landbrug og støtte bønderne med nye dyrkningsmetoder og alternative indtægtskilder kan sulten faktisk holdes fra døren.

 

Fjerde nummer i 2011

Verdens Bedste Julegave

Det er blevet tid til at tænke på de pakker, der skal ligge under juletræet. For femte år i træk har CARE åbnet sin butik på nettet, hvor du får inspiration til en alternativ gave. Giv for eksempel en køkkenhave, der får landsbyerne i Nepal til at spire.

Årets sidste udgave af magasinet CARE er fyldt med historier om sidste års CARE-gaver, som har hjulpet verdens fattigste mennesker.

Tredje nummer i 2011

Sult

Årets tredje magasin handler både om verdens bedste nyheder og verdens største humanitære katastrofe. Verdens bedste nyhed er, at kampen mod fattigdom går i den rigtige retning. Samtidig er mere end 11 millioner mennesker i Østafrika ramt af sult.

Flere steder i regionen har regntiderne svigtet, og det har ødelagt livsgrundlaget for befolkningen og skabt verdens største humanitære katastrofe.

Andet nummer i 2011

Penge er ikke alt

Årets anden udgave af magasinet er dedikeret til CAREs spare-låne-grupper. Læs historien om Mamata Tinou fra Niger, hvis liv ændrede sig, efter hun kom med i en spare-låne-gruppe. Og følg en gruppe kvinder fra Mozambique under deres ugentlige spare-låne-møde.

Eller lad CAREs storyteller Flemming Pless fortælle om sine oplevelser fra en lille nepalesisk landsby, han besøgte i januar.

Første nummer i 2011

Små beløb, store resultater

CAREs første magasin i 2011 sætter fokus på, hvor meget man kan gøre for relativt få midler. Nepalesiske kvinder får oplysning om deres rettigheder og tør nu kræve mindstelønnen for deres arbejde. Befolkningen i Niger lærer nye dyrkningsmetoder, som forbedrer høsten. Og vietnamesiske bønder planter mangroveskove for at beskytte deres marker mod tyfoner. Med enkle midler har de alle fået redskaber til at forbedre familiens liv.

 

Fjerde nummer i 2010

Ænder drukner ikke

CARE Danmark har netop åbnet sin gavebutik på internettet. Her kan du kan finde inspiration til årets julegaver. Alle gaverne forbedrer eksistensgrundlaget for verdens fattigste mennesker.

I årets sidste nummer kan du også læse hvorfor CARE Danmarks klimaspecialist mener, at klimaforhandlingerne ikke er døde, på trods af et skuffende COP15 topmøde i København sidste år.

Tredje nummer i 2010

Verdens Bedste Nyheder

De færreste tror på, at det kan lade sig gøre at komme af med sult, fattigdom og nød.Verdens bedste nyhed er, at det ikke passer. CARE sætter fokus på alle de gode historier fra de fattige lande.

I dette nummer kan du læse om ørkenskolerne i Niger, der lader pigerne være børn i stedet for at blive barnebrude og -mødre. Du kan også læse om kvinderne i en nepalesisk landsby, der bryder de traditionelle kønsroller.

Andet nummer i 2010

Sult

Et utilregneligt klima og en fejlslagen høst betyder underernæring for flere millioner mennesker. CARE sætter fokus på sult.

I dette nummer kan du blandt andet læse en reportage, der tager dig med til det knastørre Niger – verdens fattigste land.

Du kan også læse, hvad der sker med kroppen, når mennesker sulter, og hvad man egentlig får at spise i de lande, CARE Danmark arbejder i.

Første nummer i 2010

De stærke kvinder 

De er verdens fattigste, mest udsatte, diskriminerede og undertrykte. Alligevel er det kvinderne, der kommer først, hurtigst og længst, når CARE laver udviklingsprojekter.

Dette nummer handler om stærke kvinder, der kæmper for en bedre tilværelse for dem selv og deres familier. Læs for om alenemoren Epifani Uwimpaje, som ved hjælp af et lån i en spare-låne-gruppe er gået fra at være tigger til forbillede.

Fjerde nummer i 2009

Regnskabets time

‘Det er her i Nepal, at jeg ser ind i øjnene på de mennesker, som har mistet det hele og håbet med. Jeg skriver deres historie, får deres navne stavet og tager billeder af deres tab. De giver mig høflige og taknemmelige smil oveni. Og jeg bakser med noget, der mest af alt smager af skyld over, at jeg kan give så lidt tilbage,’ skriver CAREs journalist.

Magasinet handler om CAREs forventninger til klima-topmødet i København og sætter fokus på årets mange klimakatastrofer.

Tredje nummer i 2009

Du gør hele forskellen! 

Hvad får en kvinde i Holbæk til at købe 70 æsler til kvinder i Niger? Hvorfor løber et hold kendte danskere et helt døgn for at samle penge ind til CAREs arbejde? Og hvorfor giver en tidligere topdirektør det meste af sin tid til frivilligt arbejde?

Det forsøger vi at finde svaret på i dette nummer af CARE.

 

Andet nummer i 2009

Klimaforsikringer til verdens fattigste 

Hver uge sender CAREs kontorer i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika advarsler og rapporter om oversvømmelser, cykloner, orkaner, tørker og efterfølgende sygdomme, sult og nød. Der, hvor fattigdommen er størst, koster klimakatastroferne mest.

Dette nummer handler om fotoudstillingen ‘100 steder at huske før de forsvinder’, der sætter fokus på klimaforandringerne.

Første nummer i 2009

Klimaet – et spørgsmål om prioritering 

I Ghana er høsten for andet år i træk ødelagt af oversvømmelser. I Niger har regntiden gennem flere år ladet vente på sig.

I Mozambique kæmper de med følgerne af gentagne cykloner. Alt sammen resultater af klimaforandringerne.

Dette nummer handler om CAREs indsats i kampen mod klimaforandringernes konsekvenser. Sangerinden Karen Mukupa har besøgt CAREs mangroveprojekt i Vietnam.