CARE Danmark søger studentermedhjælp med stor flair og motivation for tal - CARE

CARE Danmark søger studentermedhjælp med stor flair og motivation for tal

Lagt på 31. juli 2018 af Mads Pedersen

CARE Danmark er en dansk udviklingsorganisation, der arbejder med udvikling i Afrika og Asien, samt med fundraising og oplysning i Danmark. Som studentermedhjælper i CARE Danmark bliver du en del af en dynamisk og faglig stærk organisation.

Vi søger en selvstændig og ansvarsbevidst studentermedhjælper, der kan varetage og bistå med regnskabsmæssige funktioner samt finansiel support til vores programkoordinatorer i forhold til EU projekter og multidonorprojekter.  Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du bliver en del af administrationsafdelingen hos CARE Danmark. Dine arbejdsopgaver vil blive koordineret i tæt samarbejde med CARE Danmarks programfinanskoordinator og de budgetansvarlige programkoordinatorer i programafdelingen.

Du skal være med til at sikre, at vi kan aflægge regnskabsrapporter til donorerne til tiden og generelt bistå med at styre projekter regnskabsmæssigt i mål over de næste 2-3 år.

Dine arbejdsområder

  • At forestå den regnskabsmæssige forvaltning af EU projekter og multidonorprojekter i forhold til donorers rapporteringskrav herunder at koordinere og afstemme projektets regnskaber, der kommer fra CAREs landekontorer i Afrika og Asien
  • At sikre den regnskabsmæssige styring og afstemning af de danske udgifter i forskellige projekter
  • At udarbejde kvartalsvise opgørelser til donorerne og til CARE Danmarks eget brug
  • At forestå valuta- og likviditetsstyringen i tæt samarbejde med den regnskabsansvarlige i CARE Danmark
  • At tilse og kontrollere, at forretningsgange og procedurer vedrørende den finansielle forvaltning af projekter generelt overholder

Din personlige profil

  • Du er i gang med en økonomisk og/eller regnskabsmæssig uddannelse for eksempel cand.merc., cand.merc.aud., cand.oecon. eller lignende
  • Du er en avanceret Excel bruger og gerne med erfaring i pivot tabeller
  • På grund af projekternes kompleksitet bør du være grundig og løsningsorienteret i din tilgang
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale. Fransk kun et plus, men ikke et krav
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • Du er også en engageret team-player, der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • 15 timer optimalt fordelt på 2-3 arbejdsdage/ugen
  • Erhvervserfaring fra et internationalt og spændende miljø med dygtige og entusiastiske kolleger
  • Frokostordning
  • Gode muligheder for selv at præge jobbet og forvalte tiden

Send ansøgning og dit CV via linket her

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Frank Lausten på (+45) 35 200 100 eller flausten@care.dk.

Ansøgningsfristen er 19. august 2018. Samtaler afholdes i uge 34 og 35.

PRESSEKONTAKT

 

Ida Maria Just
Pressekonsulent
Mobil: 53 72 72 43

ijust@care.dk