3 hurtige om CARE Danmarks nye aftale med Danida - CARE

3 hurtige om CARE Danmarks nye aftale med Danida

Lagt på 24. januar 2018 af Liv Helstrup Østergaard

Rolf Hernø har arbejdet som programkoordinator i CARE Danmark siden 1999.

Fra 2018 er CARE Danmarks bevilling fra Danida steget fra 37 mio. til 54 mio. kroner årligt. Programkoordinator Rolf Hernø forklarer, hvad det betyder for CARE Danmark.

Hvad er en partnerskabsaftale med Danida?

CARE Danmark er 1 blandt 17 organisationer i Danmark, som modtager en årlig bevilling fra Danida. CARE Danmark modtager 54 mio. kroner årligt i årene 2018-2021.

Hvilken forskel gør det for CARE Danmark at have en partnerskabsaftale med Danida?

Det giver os en sikkerhed i vores arbejde. Vi kan tænke langt mere strategisk og planlægge vores indsats langsigtet, når vi ved, at en betydelig del af vores budget er sikret. Det hjælper særligt i arbejdet med vores lokale partnere, som vores arbejde bygger på. Desuden kan vi investere i nye måder at tænke og arbejde på og derigennem hele tiden forny os.

Hvad betyder den nye aftale helt konkret for CARE Danmarks arbejde?

Vi fortsætter arbejdet med rettigheder, som vi har lavet indtil nu. Men den øgede bevilling på 17 mio. kroner årligt gør, at vi også kan arbejde mere konkret og i højere grad helt ned på landsbyniveau både før, under og efter katastroferne. Det sikrer en sammenhæng mellem nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.

PRESSEKONTAKT

 

Ida Maria Just
Pressekonsulent
Mobil: 53 72 72 43

ijust@care.dk