Barn af krig og vold - CARE

Barn af krig og vold

Share

Lagt på 22. marts 2018 af Liv Helstrup Østergaard

I en flygtningelejr i det nordlige Uganda føler 16-årige
Mary Akujo sig endelig tryg og i sikkerhed.

Tekst: Ida Maria Just Foto: Jakob Dall

I et nøgent rum, skabt af betonvægge og presenninger, sidder Mary Akujo sammen med en flok jævnaldrende piger. De har skubbet nogle grønne plastikstole sammen i en halvcirkel og taler sagte sammen, griner og fniser på den der måde, som kun unge piger kan.

Så begynder Mary at fortælle sin historie. Pigernes latter forstummer, og tilbage er kun lydene fra formiddagstravlheden udenfor, som blander sig med Marys stemme. En stemme, der er lige så lys og mild, som hendes historie er mørk og voldsom.

Minderne
Vi er i det nordlige Uganda i en flygtningelejr, og Mary er flygtning. Hun er 16 år gammel, og hun er flygtet fra krigen og volden i Sydsudan.
Med sig har hun kun ganske få ejendele samt det enorme ansvar, der følger med, når begge ens forældre er blevet slået ihjel, og man derfor må passe på sine to yngre brødre.

Og så har hun minderne. De er også fulgt med. Minderne om hjemmet i Sydsudan, om krigen og angrebene, der kostede først hendes far og senere hendes mor livet, om flugten til Uganda. Og minderne om overfaldet. Om mændene, der ville voldtage hende.

Angrebet
I dag er det snart et år siden, at Mary mistede næsten alt på bare én dag, da hendes landsby blev overfaldet af bevæbnede soldater. Angrebet er ikke noget, Mary dvæler synderligt ved. For som barn af krigen i Sydsudan er bevæbnede soldater og frygten for dem en naturlig del af hverdagen.

”Vi vidste, at vi skulle passe på de bevæbnede mænd. Især os piger. Hvis de fik fat i os, ville de voldtage os eller tvinge os til at gifte os med dem”, fortæller Mary.

Men den dag for næsten et år siden, da Marys landsby blev angrebet, var der ingen, der blev tvunget til at gifte sig med soldaterne. For de kom ikke for at finde koner, de kom for at sprede frygt.

”De voldtog alle de piger og kvinder, de kunne få fat i,”, fortæller Mary om soldaternes hærgen og fortsætter:
”Min bedstemor var bange for, at det samme skulle ske for os, så derfor gemt vi os i syv dage ude i bushen.”

Flugten
Tilbage i flygtningelejren forlader Mary de andre piger. Hun går ud gennem lejren, hjem til det shelter, som Mary har fået af CARE, og hvor hun bor med sine brødre. Et hjem, der har så stor værdi, at det for et år siden fik hendes bedstemor til at tage beslutningen om at overlade Mary og brødrene til fremmede i håb om, at de skulle nå netop hertil.

”Da vi gemte os ude i bushen, mødte vi en gruppe kvinder, der ville flygte til Uganda. Min bedstemor overtalte dem til at tage mig og mine brødre med,”, fortæller Mary.

Bedstemoren var for gammel til at klare flugten til Uganda, og derfor begav de tre søskende sig alene afsted på den lange og farlige tur mod Uganda sammen med de fremmede kvinder.

Overfaldet
En aften, da gruppen gjorde holdt, gik Mary og nogle af de andre unge piger efter vand. På vejen stødte de på en flok fremmede mænd.

”Da mændene fik øje på os, begyndte de med det samme at løbe hen mod os. Vi løb alt, hvad vi kunne. Nogle af os græd, andre skreg.

Jeg kan huske, at mit hjerte hamrede i brystet på mig. Jeg var så bange,”, fortæller Mary.

Hverken Mary eller de andre unge piger var i tvivl om, hvad der ville ske, hvis mændene fik fat i dem. Heldigvis fik de hjælp fra de andre kvinder, der havde hørt deres skrig, og mændene stak af. Men oplevelsen blev hos Mary.

Ankomsten
Efter flere dage til fods ankom gruppen med Mary og brødrene til flygtningelejren i Uganda, og de tre forældreløse søskende blev hurtigt spottet af CARE og kom med i et projekt for særligt sårbare flygtninge.

Men selv i det store modtagecenter kunne Mary ikke slippe oplevelsen med mændene. Hun turde ikke gå nogen steder alene, og hun blev bange, hver gang hun så en mand.

”En dag holdt nogle beboere, som er CARE-frivillige, et foredrag om seksuelle overgreb og vold mod kvinder. Mens de fortalte, gik det op for mig, at det var dét, der var sket for mig, og efter foredraget tog jeg fat i en af kvinderne og fortalte hende om overfaldet, ” fortæller Mary.

Hverdagen
Efter at have fortalt om sine oplevelser har Mary fået hjælp og rådgivning fra CARE. I dag er hun ikke længere bange for mænd eller for at færdes alene. Eller for hvordan hun skal løfte det store ansvar, hun føler for sine brødre.

”Jeg er meget stærkere i dag. Da jeg kom hertil, uden min mor og bedstemor, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle klare det. Så fik jeg hjælp fra CARE, og nu ved jeg, at jeg kan klare det. ”

Og klare det, det gør Mary. Hun passer huset, henter vand, laver mad og tager sig af sine brødre. Men hun gør mere end det. For efter mødet med CAREs frivillige har Mary besluttet at give hjælpen videre.

”Mange piger og kvinder, der ligesom mig kommer her alene, har oplevelser som min,”, siger Mary, der derfor nu også selv er blevet en af CAREs frivillige, der oplyser andre flygtninge i lejren om seksuelle overgreb og vold mod kvinder.

”Det er ikke i orden. Verden skal ikke være sådan her, så jeg vil gerne møde de andre piger og kvinder, så jeg kan hjælpe dem og være med til at skabe forandring.”

Fremtiden
Mary har håb for fremtiden. Håb, som både handler om en bedre dag i morgen og om, at hun ligesom sine brødre snart kan gå fuld tid i skole, men også håb, som rækker langt ind i fremtiden.

”Jeg vil arbejde lige som alle andre”, siger Mary med en selvfølgelighed, som hun deler med de andre piger fra tidligere, som er en del af CAREs ungdomsgruppe for unge kvinder.

Mary vil gerne være socialrådgiver. En af de andre piger vil være læge, og en tredje vil gerne være lærer. Deres håb for fremtiden er forskellige, men fælles er, at de alle tror på en fremtid, som er mere end livet som flygtning i en lejr.

 

Ny rapport om kvinder i katastrofer

En ny rapport fra CARE Danmark viser, at kvinder og piger er særligt udsatte i katastrofer.

Flere end to ud af tre kvinder er i forbindelse med katastrofer udsat for eksempelvis vold og overgreb.

Læs rapporten “Kvinder og piger i katastrofer”.

Sådan hjælper CARE Danmark
Over en million sydsudanesere er som Mary og hendes brødre flygtet til Uganda.

86 procent af flygtningene er kvinder og børn.

CARE Danmark hjælper blandt andet ved at sørge for huse til særligt udsatte flygtninge som eksempelvis piger og kvinder, der har været udsat for vold og overgreb.

For at skabe sikkerhed i lejren uddanner vi et sikkerhedsteam, som består af frivillige beboere, der er med til at gøre det trygt at færdes i lejren.

Desuden sørger vi for at personalet i lejren er rustet til bedst muligt at hjælpe piger og kvinder, som har været udsat for kønsbaseret vold, og vi hjælper beboerne med at lave oplysningarbejde om kønsbaseret vold.

STØT CARES ARBEJDE
Send en SMS med teksten “CARE” til 1414, så støtter du CAREs arbejde med 150 kroner.

PRESSEKONTAKT

 

Ida Maria Just
Pressekonsulent
Mobil: 53 72 72 43

ijust@care.dk