Giv håb til drømme - CARE

Giv håb til drømme

Lagt på 26. november 2018 af Mads Pedersen

DSC_4848 (Large)

Esther Samueli fodrer sine høns i gården foran sit hus. Bag ved ligger hendes nye køkkenhave, som hun har skabt med pengene fra en spare låne-gruppe. Hendes drøm er at udvide køkkenhaven og sælge grøntsagerne. Foto: Sofie Amalie Klougart

Køb din verdensmålsgave her

Du kan give en plads i en spare-låne-gruppe, så småbønderne får nye muligheder for at skabe et stabilt liv med råd til mad og et trygt hjem – hele året rundt.

”Uden lånene ville jeg kun lige have klaret at sende mine børn i skole. Men det havde ikke været nemt. Måske måtte vi sulte, eller jeg ville have solgt alle møblerne for at kunne betale,” fortæller 41-årige Esther Samueli, der sidde ri skyggen af et træ.

Hun har taget flere lån i sin lokale spare-låne-grupper i Kasapo i Tanzania for at betale børnenes skolepenge, købe husdyr og opbygge den køkkenhave, hun nu kigger ud over. Hendes kyllinger, høns og geder sætter hver deres lyd i landskabet.

Giv fattige en vej ud af fattigdom
Du kan give en plads i en spare-låne-gruppe, der er et af de værktøjer, CARE Danmark bruger til at skabe muligheder for nogle af verdens fattige mennesker, som Esther Samueli her i Tanzania. Hun er godt tilfreds med køkkenhaven og husdyrene, der giver hende en mere stabil og sikker indtægt.

Men drømmende stopper ikke her – spare-låne-gruppen har givet Esther Samueli mod på at drømme større.

”I juni vil jeg tage et stort lån, på 1.000.000 shillings (2.950 kroner, red.). Med det vil jeg bygge et hegn om min grund og forny min have. Jeg vil plante grøntsager og sælge dem. Og så vil jeg bygge en tank, så jeg kan opbevare vand til haven,” fortæller hun smilende og siger til sidst:

”Uden spare-låne-grupperne ville mine fremtidsdrømme ikke være mulige.”

Køb en plads i en spare-låne-gruppe i dag og vær med til at gøre drømme til virkelighed for verdens fattige.

VERDENSMÅLSGAVER

Sisan Bove
sbove@care.dk
Tlf.: 35 200 100

PRESSEKONTAKT

 

Ida Maria Just
Pressekonsulent
Mobil: 53 72 72 43

ijust@care.dk