Book et gratis foredrag om udviklingsarbejde i Afrika og Asien

Celine Deela

9037pre_0e6293d30b72ff0

Celine Deela var feltpraktikant i Uganda i 2013. Her er hun ude i felten.

Blå Bog

Erhverv: Boligsocial medarbejder

Fortæller historier fra: Uganda.

Fortæller historier til: Alle aldre

Storyteller siden: 2013

ting med på CARE-rejser: En dundyne, fordi husene ikke er isolerede; et par gode vandrestøvler, fordi Batwa-folket boede langt ude på landet, hvor man ofte skal vandre en del; og en paraply, fordi det regner rigtigt meget.

Bonusinfo: Celine Deela har talt batwaernes sag til et møde, hvor en af de fattige batwaer mødte op i et par af landsbyens eneste sko i størrelse 42, selvom skoene var 12 numre for store.

Vil I vide, hvorfor batwa-pygmæerne blev smidt ud af regnskoven i Uganda, og hvad de har tilfælles med indianere og grønlændere? CARE Danmarks storyteller Celine Deela kan give jer svar med fængslende historier.     

’Kan I se den røde plet på kortet. Lige der, boede jeg. Det er langt langt ude på landet. Mændene nåede mig til øret og kvinderne nåede mig til skuldrene’

Sådan indleder Celine Deela sit foredrag om batwa-pygmæerne, som hun mødte i det sydvestlige Uganda, da hun var praktikant for CARE Danmark i 2013. Celine Deela erfarede under sit ophold, at batwaerne har haft mange udfordringer, siden de blev tvangsflyttet fra regnskoven, som ellers altid har været deres hjem.

’Pludselig blev batwaerne placeret i civilisationen og revet langt væk fra skoven, som plejede at være deres levegrundlag. Regeringen ville ikke hjælpe dem. Nu lever batwaerne på gaden og tigger eller arbejder på andre menneskers jord for en pose kartofler,’ fortæller Celine Deela om de omkring 7000 batwaer, der blev forvist til et fremmed bymiljø i 1991.

Batwaerne skulle lære at leve på en hel ny måde, og det skabte problemer med vold og alkohol. Derfor sammenligner Celine Deela ofte batwaerne med grønlændere og indianere, der også blev revet ud af deres oprindelige miljø og væk fra deres traditionelle levevis.

Kvindevold har flere årsager
Når Celine Deela holder foredrag, tager hun udgangspunkt i sine møder med batwa-kvinderne, der ofte er udsat for vold fra nære relationer som ægtemænd, fædre og brødre. Celine Deela vil dog gerne væk fra fordommen om, at alle afrikanske mænd har en iboende voldelig natur.

’Nogle gange spørger folk, hvorfor afrikanere er så voldelige, og hvorfor de mangler respekt for menneskeliv. Der en tendens til at tro, at de er mere voldelige end andre, men jeg mener, at der mangler nuancer i den antagelse,’ siger Celine Deela.

Celine Deela forklarer sammenhængen mellem hustruvold, batwa-mændenes manglende uddannelse og den diskrimination, som batwaer bliver udsat for af andre grupper i samfundet. Hun giver også perspektiv på den udbredte korruption, der forhindrer voldsramte kvinder i at få hjælp hos både politiet og de lokale ledere.

På fornavn med samfundets laveste
Celine Deela har en masteruddannelse i International Development and Management fra Lunds Universitet i Sverige. Som CARE Danmarks feltpraktikant opholdt hun sig fire måneder i Uganda i 2013. Det gav hende muligheden for at se, hvilken forskel det gør, når CARE Danmarks veluddannede lokalansatte møder udsatte grupper i samfundet med forståelse.

’De lokale CARE-medarbejdere var personligt engagerede og på fornavn med batwaerne. De krammede dem, og spurgte til deres børn, og batwaerne er faktisk virkelig beskidte. Medarbejderne løfter sig over lokal diskrimination, og jeg er stolt over at repræsentere CARE Danmark, fordi organisationens arbejde er lokalt forankret, og der bliver lyttet til lokalbefolkningen.’

Har du fået lyst til at høre mere om batwaer i Uganda, kan du booke Celine Deela til et gratis fortællerarrangement hos Liv Østergaard. Er du blevet nysgerrig, kan du læse mere om CARE Danmarks arbejde i Uganda