Lea Graugaard - CARE

Lea Graugaard

DSC_0813

Lea Graugaard sammen med fra sin tolk (til højre), som i øvrigt var udsendt af regeringen, landsbychefen og til sidst en af de ældre landsbykvinder. .

Blå bog

Erhverv: Kandidat i Development and International Relations fra Aalborg Universitet.

Fortæller historier fra: Laos

Fortæller historier til: alle

Storyteller siden: 2016

3 ting med på CARE-rejserne: Mine sandaler (fordi det er så varmt i Laos), min åbenhed og min humor

Bonusinfo: Lea Graugaard synes, at noget af det bedste ved Laos var folkets humor, som alle kunne være med på.

Lea Graugaard har boet og arbejdet for CARE i Laos i flere måneder. Det har givet hende et unikt indblik i det komplekse land i Sydøstasien, som umiddelbart syner af fred og ro, men som byder på store udfordringer for beboerne og udviklingsorganisationerne.

”Vi kan ikke snakke åbent om, hvordan forholdene for Laos’ folk er dernede. Når jeg skal tale med lokale laotiske organisationer, må jeg ikke nævne noget om rettigheder eller tale negativt om regeringen. Også selvom jeg ved, at de har samme mening,” forklarer Lea Graugaard med frustration i stemmen.

Hun var i efteråret 2015 i Laos for at skrive en rapport om CAREs arbejde med lokale organisationer i Laos. Rapporten skulle være med til at udvikle CAREs samarbejde med organisationerne, så de sammen kan kæmpe for de lokale folks rettigheder. Men hun mødte store vanskeligheder:

”Både dem og jeg er bange for, at nogen vil sladre eller sige det videre til regeringsansatte. Det er svært, for jeg ved, at mennesker bliver fængslet og tortureret for det. Men det bliver til en ond spiral. Når vi ikke kan arbejde sammen for at finde en fælles løsning, kan vi ikke være med til at forbedre forholdene,” fortæller hun.

”Alle ville, at vi skulle overnatte hos dem”

Udover frustrationerne bød månederne i Laos også på sjove oplevelser. Lea Graugaard og hendes praktikantkollega fik blandt andet mulighed for at bo fem dage i en laotisk landsby.

”Det bedste ved hele mit ophold var at være i landsbyen og mærke indbyggernes livsglæde, trods at de har så lidt. De var meget gæstfrie, og alle ville have, at vi skulle overnatte hos dem,” siger Lea Graugaard og tænker tilbage på, hvordan det var:

”Det var ret sjovt. Altså vi går i seng, og der sidder 20 mennesker og kigger på os. De går aldrig, før vi sover. Og når vi vågner, sidder der 20 andre mennesker og kigger på os. Én morgen vågner jeg ved at høre stemmer, og så sidder der en kvinde lige foran mig og kigger på mig sove. Vi var meget i centrum,” slutter hun af.

To hvide tumper i marken

Tiden i landsbyen gik blandt andet med at hjælpe kvinden, de boede hos, i marken:

”Men vi er to hvide tumper, der skvatter rundt i bjergene og falder gang på gang. Mens vi kæmper og sveder og synes, det er vildt hårdt, bærer den her kvinde, som er halvt så stor som mig, rundt på fire gange så mange grøntsager. Jeg tror, jeg falder ti gange i mudderet, og hun griner bare. Det gør faktisk ondt, men jeg kan godt se det sjove i det,” siger Lea Graugaard om oplevelsen.

Og trods mange fald i mudderet og konstant at blive betragtet, siger hun om oplevelsen:

”For mig er mine fem dage i landsbyen dét, jeg har lært mest af. Det har sat gang i nogle ting i hovedet på mig, om hvordan jeg ser mig selv og mit eget liv.”

Du kan booke Lea Graugaard som storyteller hos Liv Helstrup Østergaard, hvis du vil høre om:

Hvordan CARE arbejder med lokale organisationer i Laos trods udfordringerne

Hvordan CARE kæmper for rettigheder til folket i en socialistisk republik

Landbrug og klimaforandringer

Læs mere om Laos

KONTAKT

RS5683_liv3682-copy-scr-60x80

Liv Helstrup Østergaard
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 35 200 100

loestergaard@care.dk