FIND EN ARTIKEL

Børnene kan få børn - men de kan ikke læse

Care Danmarks ørkenskoler lærer over tusind piger i Niger at regne, læse og skrive. Mens pigerne går i skole, får de lov til at være børn i stedet for at blive barnebrude og barnemødre.


Af Dorte Dalgaard

 

CAREs 23 ørkenskoler har hver deres mødregruppe. Kvinderne er mønsterbrydermødre, fordi de sender deres helt ungedøtre i skole i stedet for at gifte dem bort til gamle mænd.

 

Mens pigerne går i skole, fredes de fra ægteskab og får derfor en lidt længere barndom hjemme hos far og mor.

 

Skolepige eller barnebrud

Ørkenskoleprojektet i Niger har lært forældrene, at det er i en piges bedste interesse at lære at regne, læse og skrive frem for at ende som barnebrud. Og den opbakning alene er vigtig for overhovedet af få pigerne ind i klasseværelset til at starte med, forklarer Marianne Haahr, der er CAREs projektkoordinator i Niger, og siger:

 

’Arbejdet i en ældre mands husholdning er voldsomt hårdt forpigerne, der skal knokle fra tidlig morgen til sen aften. Og så risikerer pigerne simpelthen livet, når de skal føde børn, mens de stadig selv er børn.’

 

I dag tager mønsterbrydermødrene fra landsby til landsby og formidler budskabet videre om, hvorfor det er vigtig at sende døtrene i skole.

 

’Vi fortæller andre mødre, at det er vigtigt at sende sine døtre i skole. Og mændene kæmper mod tidlige ægteskaber, så vores piger kan få en uddannelse.’ Tchima Adamou, mønsterbrydermor.

 

Ørkenskolerne er med til a tskabe nyt håb for fremtiden. ’Jeg kæmper ikke kun for min egen pige. Jeg kæmper for, at alle piger kan få en uddannelse.’ Gourgoun Hano, mønsterbrydermor.

 

boern_kan_faa_boern_stor

Når pigerne i Niger går i skole, får de lov at blive boende hjemme hos deres forældre. Går de ikke

i skole, bliver de ofte giftet bort til gamle mænd, mens de stadig er børn. Foto: Stephane Petitprez.

 

Far og mor læser heller ikke

Det offentlige uddannelsessystem fungerer ikke godt i Niger. Heller ikke i Maradiområdet, hvor CARE Danmark har etableret ørkenskolerne.

 

Brnene_kan_f_brn_-_men_de_kan_ikke_lse_-_fakta’90 procent af kvinderne kan hverken læse eller skrive. Det samme gælder for 85 procent af mændene. Ørkenskolerne sikrer grundskoleundervisning for i alt 2203 drenge og piger i landbrugsområderne. Skolerne er derfor helt uundværlige i lokalsamfundet,’ siger MarianneHaahr.

 

Ørkenskolerne er også populære, fordi de tilbyder forældrene aftenundervisning, så de også selv kan lære at læse og skrive. De offentlige skoler i Niger når derimod sjældent uden for byerne.

 

Familiernes skole

Undervisningen tager altid udgangspunkt i børnenes egen hverdag, fortæller Marianne Haahr og forklarer:

 

’Det er jo som regel geder og får, der bliver brugt som eksempler, når børnene skal lære at regne. Og så foregår undervisningen på børnenes lokale sprog, så de kan følge med. Men vi introducerer samtidig fransk i undervisningen, som er det officielle sprog i Niger.’

 

Familierne i Nigers opland går højt op i skolerne, som de er stolte af og meget nødigt vil undvære. Til at starte med var det også forældrene selv, der betalte lærerens løn. Men nu er det lykkedes projektet at overtale staten til at leve op til sit ansvar om uddannelse til alle ved at betale lærer lønningerne på 17 af de

23 skoler.