Den raserende fødevarekrise i Niger har nu ramt millioner af i forvejen sårbare mennesker. Faktisk er mere en halvdelen af det fattige lands befolkning påvirket. Men der er lyspunkter fra CAREs arbejde i det vestafrikanske land – og to af dem peger vej gennem kommende kriser.

Af Peter Schou

Uden mad er der ingenting. Og der er i al fald ingen udvikling. Der er derfor fin grund til, at udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult er FNs første 2015-mål. I få lande er dette mål så presserende, som det er i Niger, der ligger allernederst på FNs udviklingsindeks. 

Trods advarsler allerede i 2009 fra CARE og andre hjælpeorganisationer om risikoen for en ny, omfattende hungerkatastrofe i Niger er sult og underernæring virkelighed for over halvdelen af landets 15 millioner indbyggere. Og i nabolandene Chad, Burkina Faso og Mali har krisen ramt andre to-tre millioner mennesker. 

Adainou undersøges af sundhedspersonale, der vurderer ham til at være moderat fejlernæret. Han

bor i landsbyen Akassou II i Niger, der kun fik 30 procent af den normale høst i hus sidste år.

CARE uddeler fødevarehjælp i landsbyen. Foto: Kathryn Richards.

Korn i banken 

At fødevarekrisen i Niger, trods den katastrofalt dårlige høst sidste år, så relativt sent har taget form af en egentlig humanitær katastrofe, specielt i de tørkeramte provinser i syd, skyldes blandt andet CAREs selvhjælpsprogrammer i det vestafrikanske land. 

’CARE Danmark har oprettet lokale, brugerstyrede kornbanker og spare-låne-grupper for kvinder i udvalgte landsbyer. CAREs programmer alene kan ikke stoppe katastrofer af det omfang, vi ser nu, men de har vist sig som effektive og nyttige buffere,’ forklarer Marianne Haahr, der er CARE Danmarks programkoordinator for Niger, og fortsætter: 

’CAREs medarbejdere i det sydlige Niger rapporterer, at veldrevne kornbanker, der havde nogenlunde med korn på lager i foråret, med klog og tilbageholdende politik har medvirket til, at de værste sider af fødevarekrisen er blevet udsat adskillige måneder. Men i juli var mange af bankerne næsten eller helt tomme, og lokalbefolkningen bevægede sig mod en egentlig hungerkatastrofe.’

Et medlemskab af en kornbank betales typisk med en sæk korn. Banken har omkring 40- 50 medlemmer, der hver især repræsenterer en familie på otte-ti medlemmer. CARE Danmark dækker 75 procent af startkapitalen i form af korn. 

Landsbyernes kornbanker administreres af medlemmerne selv, ikke mindst af kvinderne, der derved får indflydelse, erfaring i samarbejde og mulighed for at påvirke de lokale magthavere. 

Kvindernes sparekasser 

Et andet af CAREs initiativer i Niger, spare-låne-grupperne, har sikret kvinderne både erfaring, position og økonomi, så de og deres familier bedre kan stå imod de kriser, der er en sikker del af livet i Sahellandene.

’Kommer en kvinde med i en spare-låne-gruppe, kan hun hurtigt komme til at tjene sine egne penge, som regel med moralsk støtte, hjælp og råd fra de andre kvinder i gruppen,’ siger Marianne Haahr og fortsætter: 

’Ved at give kvinderne mulighed for at låne en mindre sum penge for første gang i deres liv, styrkes deres position i forhold til manden, og køns-rollemønstret forandrer sig på længere sigt. Hun kan etablere egen virksomhed eller måske købe lidt jord i sit eget navn. Og med den forbedrede position i familiestrukturen har det vist sig, at kvinderne får bedre styr på, hvor mange børn de vil føde. Den høje befolkningstilvækst er et af det fattige Nigers store problemer,’ slutter CARE Danmarks Nigerspecialist.