Den traditionelle holdning i nepalesiske landsbyer er, at kvinderne hører til i hjemmene. Men i de landsbyer, hvor CARE har projekter, kan nepalesiske kvinder nu deltage på lige fod med deres mænd i møder og stille op til valg i bestyrelserne. Og ofte er de bedre til jobbet.

Af Marianne Dalsgaard

Skoven er en meget vigtig ressource for den fattige landbefolkning i Nepal. Her henter de tømmer, brænde, frugter, urter og nødder til salg og til eget forbrug. Skoven administreres af lokale skovbrugergrupper, som blandt andet bestemmer, hvad pengene fra salget af træ skal bruges til. Tidligere var det kun mænd, der var medlemmer af skovbrugergrupperne, men dels på grund af CARE er grupperne nu også åbne for kvinder. Der er nu indført kvoter i bestyrelserne, som sikrer, at kvinderne får medbestemmelse.

Kvinder er rollemodeller

’I Nepal er det normen, at kvinder ikke forlader deres hjem mere end højst nødvendigt,’ siger CAREs programkoordinator for Nepal, Maria Ploug Petersen.

Kvinder i Sydnepal taler heller ikke med fremmede mænd, og de dækker deres ansigt med et tørklæde, når de går udenfor, fortæller hun. Men der sker fremskridt. Især i CAREs kvindegrupper og skovbrugergrupperne, hvor kvinderne agerer rollemodeller for hinanden, og det ene skridt tager det næste.

’Mange kvinder, jeg har mødt, turde ikke engang sige deres eget navn i en forsamling, men når én først har sagt det, tør de andre også, og når først de har sagt lidt, tør de sige lidt mere,’ siger Maria Ploug Petersen.

En enke, som bringer held

Sharada Thapa er en af de kvinder, som ikke blot er blevet medlem af en skovbrugergruppe, hun er også valgt ind i bestyrelsen, hvor hun varetager posten som kasserer. Derudover er hun også kommet i bestyrelsen på distriktsniveau.

Sharada Thapa kunne ellers være gået en sort fremtid i møde, fordi hun har mistet sin mand, og enker bliver betragtet som ulykkesfugle i Nepal. Ofte bliver de udstødt af svigerfamilien, som de bor hos, eller ligefrem anklaget for at være hekse. CARE har gjort forskellige tiltag for at forbedre enkers forhold og ændre samfundets holdning til dem. Sharada Thapaer ikke blevet udstødt og nyder tværtimod stor anseelse i sin landsby. Hun har oven i købet startet sin egen lille produktionsvirksomhed, hvor en gruppe af landsbyens kvinder kommer hjem til hende og sammen fremstiller de røgelsespinde, som de kan sælge og få en lille supplerende indtægt ud af.

Sharada Thapa fra Nepal (nummer tre fra venstre) sidder i bestyrelsen i den lokale skovbrugergruppe.

Desuden fremstiller hun røgelsespinde sammen med en gruppe af landsbyens andre kvinder for at

supplere sin indtægt. Foto: Maria Ploug Petersen.

Mere styr på pengene

CARE har været med til at starte over 1000 skovbrugergrupper i Nepal og samarbejdet med skovbrugergruppernes paraplyorganisation FECOFUN. Og det skyldes til dels CARE, at gruppernes vedtægter er blevet ændret, så kvinder og kasteløse også kan være med, og så de fattigste sikres deres andel af indtægterne. For eksempel skal der nu være en kvinde på posten som enten formand eller sekretær i hver gruppe.

Mændene var lidt skeptiske i starten, men de var selv trætte af, at der var så mange problemer med snyd og bedrag i grupperne, og de fattige fik sjældent del i indtægterne,’ siger Maria Ploug Petersen og fortsætter:

’Men ofte viste det sig, at der var mindre korruption og bedre styr på pengene, når det var en kvinde, der sad på posten som kasserer. Mændene har opdaget, hvor dygtige kvinderne er, og så kan de jo godt se, at det er en god idé, at de er med.’