De årlige tyfoner æder alt, hvor den vietnamesiske kyst står afskovet og sårbar. Men beboerne i den udsatte Da Loc Kommune er nu beskyttet bag en tæt mur af mangroveskov, som CARE har hjulpet dem med at plante.

Af Liv Helstrup Østergaard

I 2005 blev Da Loc kommune i Nordvietnam ramt af den hidtil værste tyfon i området. Store bølger skyllede ind over land, og alle digerne blev ødelagt. Bortset fra dem, som lå beskyttet af mangroveskov.

Seks landsbyer blev oversvømmet, 960 huse mistede taget, og markerne med de livsvigtige afgrøder blev enten skyllet væk eller ødelagt af saltvand. Men en mor til to understreger, at det værste er risikoen for at miste et familiemedlem.

’Da tyfonen ramte os, fik vi besked på at tage til et sikrere område. Jeg havde allerede mistet en søn til en anden tyfon. Han var 10 år gammel, men fordi han ikke kunne svømme, druknede han i oversvømmelsen. Så da vi fik advarslen denne gang, skyndte vi os hen til min onkels hus, som ligger længere inde i landet,’ fortæller Pham Thi Huyen.

Mangroven redder liv

En 200 meter bred mangroveskov kan afbøde op til 75 procent af en bølges styrke. Og det kan betyde forskellen mellem liv og død for Vietnams kystbefolkning.

‘Mangroverne forhindrer, at storme og høje bølger ødelægger diger og oversvømmer husene og markerne. Og så er mangroverne med til at gøre miljøet bedre,’ fortæller Vu Thi Hanh, beboer i Da Loc.

Vu Thi Hanh dyrker mangrovestiklinger, som senere kan plantes længere ude i havet. Foto: CARE

Plads til rejefarme

Alligevel er over 80 procent af mangroveskovene langs Vietnams 3444 kilometer lange kystlinje blevet fældet i løbet af de sidste 70 år. Det er sket for at give plads til store rejefarme, men det har samtidig efterladt en kystbefolkning, der er mere sårbar overfor tyfoner, der vil forekomme stadig oftere på grund af klimaforandringerne.

CARE Vietnam har siden 2006 hjulpet beboerne i Da Loc med at genplante mangroveskov, for at beskytte befolkningen mod tyfonerne. I dag har de tilsammen plantet 200 hektar mangroveskov. Det svarer til et område på størrelse med 400 fodboldbaner.

Befolkningens eget projekt

CARE giver undervisning i, hvordan mangroverne skal plantes og beskyttes, men det er lokalbefolkningen selv, som står for alt ifølge Christian Kruse, der er CARE Danmarks programkoordinator for Vietnam.

’Voksne og større skolebørn laver hele arbejdet i deres fritid, lige fra at så og plante de spæde mangrovestiklinger til at pleje træerne de første to år, indtil de er robuste. Netop på grund af lokalbefolkningens entusiasme og personlige engagement har projektet haft så stor succes,’ siger han.

Arbejdet betyder meget for Dang Thi Luyen, som bor sammen med sin familie 100 meter fra det nye dige i Dong Tan landsby i Da Loc. Hun er en af de mange lokale, som fjerner skadedyr og affald, som flyder rundt i vandet og kan ødelægge mangroverne i de første to år, hvor planterne er meget sårbare.

’Jeg har passet på mangroverne i tre år. Da jeg startede var der ingen mangrover foran min landsby. Diget gik i stykker, store bølger knuste mit hus og mine marker blev skyllet væk. Netop derfor betyder det rigtig meget for mig i dag at passe på mangroven,’ forklarer hun.