Niger: Langsigte udvikling, der sikrer alle retten til mad - CARE

Niger

Share

Fem kroner sikrer Ramatou mad på bordet

DSC_0239

I fællesskab har kvinderne fra landsbyen Hamdallaye fundet vejen ud af fattigdom gennem spare-låne-grupper.

Ifølge FN er Niger et af verdens allermindst udviklede lande. Landet står over for en lang række udviklingsmæssige udfordringer herunder en galoperende befolkningstilvækst, en høj grad af analfabetisme, klimaændringer i form af stigende temperaturer og uregelmæssigt og faldende nedbør, som giver landbruget svære kår, da størstedelen af landet er dækket af Sahara-ørkenen.

Niger har været uafhængigt fra Frankrig siden 1960, men demokratiet har haft svære kår. Landet har oplevet fire militærkup siden uafhængigheden og har været militærdiktatur længere end det har været demokrati. Den politiske situation er i dag relativt stabil og der er gode muligheder for civilsamfundet at udvikle sig og påvirke politikker på nationalt og lokalt niveau.

Dog er Niger stærkt påvirket af nabolandenes humanitære kriser og væbnede konflikter. Krisen i Mali i det vestlige Niger og militante islamistiske grupper i det østlige Niger har ført til mange internt fordrevne og tab af indkomstmuligheder, manglende fødevaresikkerhed og øget radikalisering af specielt unge mennesker. Dette rammer især de mest sårbare grupper og kvinder. Yderligere er Niger de seneste år blevet et hovedtransitland for flygtninge til Europa, og de mange migranter lægger yderligere belastninger på allerede knappe ressourcer.

Niger har siden 2009 stået på OECDs og Verdensbankens liste over svage stater på grund af stigende usikkerhed i området. Krigen i Mali har sendt over 80.000 flygtninge over grænsen til Niger. Dertil kommer, at uroen i det nordlige Nigeria påvirker den sydlige dele af landet. Kort sagt er Niger den eneste fredelige ø i et hav af konflikt.

Tørke og sult

Niger oplever tilbagevendende tørker. Hvert år rammes de 65 procent af befolkningen, som lever under den officielle fattigdomsgrænse, af en såkaldt ’sultperiode’. En periode, hvor de ikke har tilstrækkelig mad til at dække deres basale behov.

Tidligere kom de store sultkriser med cirka 10 års mellemrum. Men det seneste årti har Niger oplevet tre store tørkeperioder med sultkatastrofer som konsekvens. Den sidste store fødevarekrise var i 2013, hvor 5,5 millioner mennesker sultede. Klimaforandringer gør det ekstreme klima endnu mere ekstremt med flere tørker og sultkatastrofer som konsekvens

Mere end 40 procent af Niger børn er underernærede. Det har den konsekvens, at børnene vokser for lidt og får en ringere hjernekapacitet end børn, som får næringsrig mad. Det sætter gang i en ond spiral, som hæmmer barnets udvikling og muligheder for at arbejde som voksen.

Kvinderne bærer den største fattigdomsbyrde. Der er udbredt kønsdiskriminering både i lovgivning og i praksis. I lovgivningen er det f.eks. lovligt for piger at blive gift i en yngre alder end drenge. I de senere år har Niger oplevet øget konservativ og radikal indflydelse, der i kombination med socioøkonomiske faktorer har resulteret i en radikalisering af nogle unge. Den øgede konservatisme, som Niger har oplevet de seneste år, har gjort det vanskeligere for kvinder at hævde deres rettigheder.

Pastoralisterne (kvægfolk) er blandt de minoriteter, som oplever at deres rettidigheder ikke bliver respekteret og deres levevis og økonomiske bidrag bliver ikke fuldt anerkendt og respekteret. De udgør cirka 20 procent af befolkningen, men modtager kun få procent af de statslige investeringer. Sæsonmæssig migration er en effektiv strategi til at udnytte områder, hvor landbrug ikke er muligt samt at klare de tilbagevendende tørker og den efterfølgende fødevaremangel. Imidlertid bliver pastoralisternes bevægelsesfrihed i stigende grad begrænset af konflikt, svindende græsgange og vandressourcer pga. klimaforandringer og ulovligt salg af græsningsarealer til den private sektor (minedrift, ejendomsudvikling, agribusiness, osv.). Det har ført til et stigende antal konflikter med fastboende bønder.

CARE Danmark i Niger

CARE mener at Alle har ret til mad. Derfor arbejder vi for at sikre den nigerske befolkning at kunne dække deres mest basale behov. Dette sker ved at sikre dem retten til deres egen jord og ved at give dem adgang til de markeder, hvor de kan sælge deres varer.

Derfor arbejder CARE for at styrke den nigerske befolknings politiske rettigheder og ret til mad. De ændringer, der skal ske for at imødegå disse udfordringer, er:

1) Pastoralisterne er mere modstandsdygtige overfor kriser og konflikter;
2) i stand til at forsvare deres interesser og rettigheder
Og 3) regeringen og den private sektor er mere lydhør og overholder lovene.

CARE samarbejder med lokale organisationer, der repræsenterer pastoralisterne, for at fremme deres rettigheder med særligt fokus på kvinders rettigheder. Dette gøres ved at styrke deres muligheder for at påvirke de politikker, som sætter rammerne om deres liv og muligheder. Konkrete investeringer viser nye måder at skabe mere lige adgang til services, så som vand, uddannelse osv., for borgerne. Derefter kan man gennem dialog påvirke lokale og nationale politikere til at sikre tiltagenes udbredelse

Niger-programmet er baseret på CARE Danmarks erfaring i Niger gennem mere end 22 år og vil fortsætte med at fokusere på pastoralisternes rettigheder og adgang til ressourcer og styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringerne for de mest klimasvage grupper. I betragtning af den nuværende sikkerhedssituation vil programmet have vægt på inter-religiøs dialog og konfliktforebyggelse samt styrke indkomstmuligheder for unge for at forebygge radikalisering og migration. Kvinders adgang til jord og ressourcer vil fortsat være et vigtigt indsatsområde.

 

Hvis du vil vide mere om CAREs arbejde i Niger, kan du kontakte vores programkoordinator for Niger Anne Højmark

Læs mere om, hvordan CARE Danmark arbejder

While We Wait for Equal Trade

LANDEFAKTA

Indbyggertal: 19,9 millioner
Forventet levealder: 61,9 år
Børn under 15 år: 51%
Kan læse og skrive: 19,1%
BNP per indbygger: US$ 889
Børnedødelighed: 57 per 1.000 levendefødte børn
Mødredødelighed: 553 per 100.000 levendefødte børn
Hiv-smittede: 0,5%
UNDPs Human Development Index: 187 ud af 188

Kilde: UNDP 2016

Kontakt

Anne Højmark
Programkoordinator for Niger
Tlf: 35 200 100

ahoejmark@care.dk