Niger: Langsigte udvikling, der sikrer alle retten til mad - CARE

Niger

Fem kroner sikrer Ramatou mad på bordet

DSC_0239

I fællesskab har kvinderne fra landsbyen Hamdallaye fundet vejen ud af fattigdom gennem spare-låne-grupper.

Ifølge FN er Niger verdens mindst udviklede land. Landet står over for en lang række udviklingsmæssige udfordringer herunder en galoperende befolkningstilvækst, en høj grad af analfabetisme og et klima som giver landbruget svære kår, da størstedelen af landet er dækket af Sahara-ørkenen.

Niger har været uafhængigt fra Frankrig siden 1960, men demokratiet har haft svære kår. Landet har oplevet fire militærkup siden uafhængigheden og har været militærdiktatur længere end det har været demokrati.

Til trods for det, er Niger relativt fredeligt. Mens de omkringliggende lande har store problemer med islamistisk ekstremisme og migration mod Europa, er Niger mere stabilt. Landet er afgørende for at bekæmpe opløsning i regionen. Derfor arbejder CARE for at styrke den nigerske befolknings politiske rettigheder og ret til mad.

Tørke og sult

Niger oplever tilbagevendende tørker. Hvert år rammes de 65 procent af befolkningen, som lever under den officielle fattigdomsgrænse, af en såkaldt ’sultperiode’. En periode, hvor de ikke har tilstrækkelig mad til at dække deres basale behov.

Niger har siden 2009 stået på OECDs og Verdensbankens liste over svage stater på grund af stigende usikkerhed i området. Krigen i Mali sendte over 80.000 flygtninge over grænsen til Niger. Dertil kommer, at uroen i det nordlige Nigeria påvirker den sydlige dele af landet. Kort sagt er Niger den eneste fredelige ø i et hav af konflikt.

Tidligere kom de store sultekriser med cirka 10 års mellemrum. Men mellem 2005 og 2013 har Niger oplevet tre store tørkeperioder med sultekatastrofer som konsekvens. Den sidste store fødevarekrise var i 2013, hvor 5,5 millioner mennesker blev berørt af sult. Mange mener, at de hyppige tørker skyldes klimaforandringer.

Over 40 procent af landets børn er underernærede. Det har den konsekvens, at børnene vokser for lidt og får en ringere hjernekapacitet end børn, som får næringsrig mad. Det sætter gang i en ond spiral, som hæmmer barnets udvikling og muligheder for at arbejde som voksen.

Kvinderne bærer den største fattigdomsbyrde. Der er udbredt kønsdiskriminering både i lovgivning og i praksis. I lovgivningen er det f.eks. lovligt for piger at blive gift i en yngre alder end drenge.

De etniske minoriteter oplever også diskrimination i landet. De udgør cirka 20 procent af befolkningen og består af nomadegrupper men modtager kun få procent af de statslige investeringer.

CARE Danmark i Niger

CARE mener at Alle har ret til mad. Derfor arbejder vi for at sikre den nigerske befolkning at kunne dække deres mest basale behov. Dette sker ved at sikre dem retten til deres egen jord og ved at give dem adgang til de markeder, hvor de kan sælge deres varer.

CARE samarbejder med lokale organisationer for at fremme pastoralisters og kvinders rettigheder. Dette gøres ved at styrke deres muligheder for at påvirke de politikker, som sætter rammerne om deres liv og muligheder. Konkrete investeringer viser nye måder at skabe mere lige adgang til services for borgerne. Derefter kan man gennem dialog påvirke lokale og nationale politikere til at sikre tiltagenes udbredelse.

 

Hvis du vil vide mere om CAREs arbejde i Niger, kan du kontakte vores programkoordinator for Niger Line Gamrath Rasmussen

Læs mere om, hvordan CARE Danmark arbejder

While We Wait for Equal Trade

LANDEFAKTA

Indbyggertal: 18,5 millioner
Forventet levealder: 61,4 år
Kan læse og skrive: 15,5 %
BNP per indbygger: US$ 908
Børnedødelighed: 60 per 1.000 levendefødte børn
Mødredødelighed: 630 per 100.000 levendefødte børn
Hiv-smittede: 0,4 %

Kilde: UNDP

Kontakt

LineG_2

Line Gamrath Rasmussen
Programkoordinator for Niger
Tlf: 35 200 100

lgrasmussen@care.dk