FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
Sultkatastrofe i Niger

På grund af uregelmæssig regn fik Niger en dårlig høst i 2009. Det betyder, at landets årlige sultperiode i år kommer til at vare endnu længere end normalt. Over halvdelen af befolkningen sulter, og hvert tredje barn dør, inden det fylder fem år.

Ørkenlandet Niger er ifølge FN verdens fattigste land. Hver kvinde får i gennemsnit otte børn, men hvert tredje barn når ikke at fylde fem år. Hvert år oplever landet en sultperiode på cirka tre måneder, hvor lagrene efter sidste høst er sluppet op. I år kommer sultperioden til at vare endnu længere, da høsten i 2009 slog fejl.


'7,8 millioner mennesker mangler mad, det svarer til over halvdelen af landets befolkning, og i den hårdest ramte region, Diffa, lider 17 procent af børnene af akut fejlernæring,' siger CAREs programkoordinator for Niger Marianne Haahr.


CARE Danmark har i november og december hjulpet med et Cash for Work-projekt, hvor landsbyboere fik løn for at beplante 138 hektar klitter, så sandet ikke kan fyge. Cash for Work virker dog kun, når der er mad at købe, så nu er CARE Danmark i stedet med til at uddele madrationer til de sultende i Diffa-regionen. Når regntiden begynder i juni åbnes CAREs kornbanker, der sælger korn til en lavere pris end markedsprisen. Det er særlig vigtigt, at der er noget at spise i regntiden, for der sås den næste høst, og det hårde markarbejde kræver energi.


Piger-i-Niger

Cirka 20 procent af Nigers befolkning lever som nomader. Foto: Stephane Petitprez/CARE

 

 

pilgifLæs mere om sultkatastrofen i Niger


pilgifLæs om, hvad sult gør ved kroppen

 

pilgifLyt til et radioindslag, hvor CAREs programkoordinator for Niger fortæller om situationen