Oplys CPR

Bliv Medlem

Støt CARE

Bookmark and Share
Protektor

 

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er fungerende protektor for CARE Danmark og har været det siden 1989 - to år efter etableringen af CARE Danmark.
Som protektor har Prinsen besøgt en lang række af CARE Danmarks programlande, hvor han har besigtiget projekter og deltaget i udførelsen af dem. Under sit seneste besøg i Mozambique i 2008 stak prinsen hænderne i muld og halm og anlagde køkkenhaver.


Neden for følger en kronologisk oversigt over Prins Joachims rejser til CARE Danmarks skiftende programlande gennem årene. Cambodja og Malaysia er programlande under CARE International.

 

2008: Mozambique

2006: Cambodja og Vietnam

2004: Niger

2002: Malaysia og Nordthailand

1999: Bolivia

1996: Uganda

1993: Vietnam

1991: Nepal

 

 

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim om CAREs arbejde:

 

'Klimaforandringerne er en udfordring for alle, der lever af at dyrke jorden. Men for de, der lever i ekstrem fattigdom, er det ændrede klima en direkte trussel mod deres eksistens. De er helt afhængige af deres beskedne høst, og de har ingen reserver at tage af, når det går galt og katastrofen sætter ind. Det betyder, at millioner af børn, kvinder og mænd i verdens mest sårbare samfund hver dag må gå sultne i seng.

 

Men det behøver ikke at være sådan. For det er muligt at sætte ind med forebyggende hjælp og mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Men det kræver, at vi agerer, og at vi gør det nu - før katastrofen indtræffer.

 

CARE er en af de førende humanitære organisationer, når det gælder katastrofeforebyggelse og hjælp til at tilpasse landbrug i ulandene til klimaforandringerne.

Som mangeårig protektor for CARE Danmark har jeg med egne øjne set, at det nytter. Hjælpen kommer frem, og det er langtidsholdbart og bæredygtigt, når det, der ydes, ikke er almisser, men hjælp til selvhjælp. '