| Skoleelever får øjnene op for klimaforandringer |
|
400 sønderjyske skoleelever blev i slutningen af august vist rundt på fotoudstillingen ’100 Steder at huske, før de forsvinder’ ved Vadehavet i Sønderjylland. Lige så mange heldige elever får chancen i slutningen af september.
Siden onsdag den 24. august har besøgende ved Vidå Sluse ved Højer i Sønderjylland haft mulighed for at se udstillingen ’100 steder at huske, før de forsvinder,’ som viserbilleder af 100 steder på kloden, der risikerer at blive ødelagt eller helt forsvinde på grund af globale klimaforandringer.
Udstillingen er stillet op langs diget ved Vidå Sluse ved Højer i Sønderjylland. Foto 2011 CARE.
Udstillingen er et samarbejde mellem CARE Danmark og Den sønderjyske kulturaftale og har specifikt fokus på at oplyse børn og unge fra området om nogle af konsekvenserne af, at klimaet ændrer sig. Som optakt til udstillingen har skoleeleverne har modtaget undervisningsmateriale, hvor de for eksempel kan kan lære, hvad man selv kan gøre for at stoppe klimaforandringerne i at blive endnu værre.
Rundvisningerne skudt i gang
Mandag den 29. august startede CAREs to fortællere, Marie Bennike og Luna Christensen, med at vise rundt på den opsigtsvækkende udstilling og fortælle de mange skolebørn om billederne. 400 elever mødte op til rundvisningerne, der hver især varede tre kvarter. Det tog to dage at vise alle børnene rundt.
Luna Christensen fortæller skolebørn om klimaforandringer i hovedstaden, Timbuktu, i Mali. Foto 2011 Marie Bennike/CARE
Marie Bennike og Luna Christensen har begge besøgt et CARE projekt i et af verdens fattigste lande, Niger, hvor befolkningen er dybt afhængig af naturressourcerne. Derfor kan de begge drage på deres egne oplevelser med klima og fattigdom, når de fortæller om billederne.
CARE gentager successen i slutningen af september, hvor endnu 400 elever er tilmeldt rundvisningerne.
Om CARE
For hver krone vi investerer i at forebygge en klimakatastrofe, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt. Det er rettidig omsorg. CARE har arbejdet med udviklingsprojekter i mere end 65 år og er i dag en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande.
|



