| Kornbanker giver råd til mad |
|
I Niger har 13 kornbanker sikret, at omkring 15.000 mennesker har råd til at købe korn, når landets årlige sultperiode sætter ind, og markedsprisen på fødevarer ryger i vejret. Med pengene fra Danmarks Indsamling 2009 har CARE Danmark etableret 13 kornbanker i Niger. Det betyder, at omkring 15.000 mennesker nu har adgang til korn, når ’den sultne periode’ sætter ind. Niger rammes hvert år af ’den sultne periode’, hvor de enkelte familiers kornlager er sluppet op, og den nye høst endnu ikke er i hus. Perioden varer typisk omkring tre måneder, og i den tid er familierne tvunget til at købe mad på markedet til priser, der er svimlende høje på grund af den øgede efterspørgsel. Det har mange ikke råd tid og må enten tage lån eller sulte.  I landsbyen Moujia i det centralvestlige Niger holder kvinderne nøje regnskab over de sække korn, der bliver opkøbt af og solgt fra kornbanken. Foto: CAREMen i de 13 landsbyer, hvor de lokale har fået hjælp til at opbygge kornbanker, er sultperioden ikke længere et problem. Kornbankerne administreres af lokale komitéer, og prisen på korn reguleres uafhængigt af markedspriserne, så der også er råd til at købe mad i den periode, hvor kornet er knapt. Det betyder, at familierne kan få mad i begyndelsen af regntiden, hvor hele dagen bliver brugt på at rydde og så i marken for at sikre næste høst. Ny liv til et gammelt koncept Ideen med at gemme korn i fællesskab for at sikre sig i hårde tider går langt tilbage, men landsbyerne i Niger er ofte så svækkede, at de lokale har brug for støtte til at opbygge kornbankerne og ikke mindst til at holde dem kørende. Når først kornbankerne er etablerede, bliver de dog drevet lokalt. Og ud over at sikre de enkelte familier adgang til korn gavner bankerne også de lokale samfund som helhed. De er lokalbefolkningens fælles projekt og er med til at skabe en bedre sammenhængskraft i de lokale samfund. En stemme til kvinderne Mænd og kvinder har hver deres del af kornbankerne og hver deres forvaltningskomité. Det har givet kvinderne en mulighed for at organisere sig, og ligesom mændene mødes de nu regelmæssigt uden for hjemmene. Ifølge de traditionelle kønsrollemønstre har mændene eneret på at diskutere lokale anliggender og træffe lokalpolitiske beslutninger, mens kvinderne bruger det meste af dagen på at hente vand, forberede mad og passe børn. Det har kornbankerne været med til at lave om på. Kvinderne oplever, hvordan de har succes med at forvalte deres andel af kornbankerne, og det giver dem selvtillid og vækker respekt omkring dem blandt de lokale mænd. Samtidig får de gennem deres kornbank et netværk af andre kvinder, og den opbakning gør dem til en stærkere og vigtigere aktør i lokalsamfundet end nogensinde før. Tilbage til historier fra sultkatastrofen i Niger |