|
Tænk din historie igennem Alle lytter mere til dig hvis du har en god historie. Hvad er interessant ved dit løb? Hvorfor gør du det? Hvad betyder det for dig?
Hvorfor har du valgt at samle ind til CARE? Har du personlige erfaringer eller oplevelser, du kan fortælle om? Tal/skriv fra hjertet – gør det vedkommende og interessant for modtageren. Berør dit publikum.
E-mails Send mails ud til dine venner. Alle, du kender, fortjener at få en lille hilsen og en opfordring til at donere til din kampagne. Husk det er i en god sags tjeneste. Personlige mails virker bedst. Du kan bruge den samme tekst i midten, men lave start og slut personligt.
Send en mail ud før løbet. Og igen efter løbet. Og en sidste gang, når du kun mangler X kr. for at være i mål med din indsamling. Mange skal lige høre budskabet et par gange, før de får reageret på det.
Facebook Lav status updates. En eller flere før løbet, en på selve løbsdagen med dit resultat, og en når der kun mangler X kr. til din indsamling – eller der sker noget andet spændende. Alle dine venner ser ikke alle dine updates, så det er vigtigt at lave nogle stykker. Husk at slutte hver status update af med en klar opfordring til at donere – og et link til din indsamling.
Du kan også poste din kampagne på dine venners Wall. Og du kan bede dine venner om at "donere" en af deres status updates til din indsamling. Det er en gratis måde for dem at hjælpe på. Og så får du måske bidrag fra dine venners venner.
Autosignatur Du kan skrive en lille tekst om din indsamling i din autosignatur. Og linke til den, med en opfordring til dem, du mailer frem og tilbage med, om at donere.
Flyers/opslag Du kan printe din kampagne på BetterNow ud, tilføje en lille tekst, og hænge det op som et opslag på din arbejdsplads, i sportsklubben eller andre steder, hvor du har din daglige gang. Du kan også dele en flyer ud til alle dine kolleger.
Lav et væddemål Du kan sætte dig et bestemt mål for dit løb og vædde med dine venner, om du når det. Fx "hvis du giver 100 kr. til min kampagne, så lover jeg at farve mit hår blåt, hvis jeg ikke kommer under 4 timer". Eller "hvis jeg når mit indsamlingsmål på 5.000 kr. lover jeg at....". Vælg noget at gøre, som dine venner vil synes er interessant.
Involver din arbejdsplads Hvis du har lyst, kan du involvere din arbejdsplads, så de også kan bidrage til den gode sag og få positiv omtale. Fx kan de fordoble det beløb, som du selv samler ind.
Efter løbet Tag gode billeder på selve dagen, og brug dem til at sende rundt og bede om bidrag – både pr. mail og på Facebook. Dine venner vil synes, det er imponerende, at du fuldførte, og får en chance mere til at støtte det gode formål.
Sig tak! Skriv tak til alle, der donerer. På den måde får de lyst til at støtte dig igen.
TAK FOR DIN INDSATS!
|