Af Lykke Fabricius Port

Maden når aldrig frem til de fattiges tallerkner, fordi den proppes i vestens biler. En påstand, som har fyldt meget i overskrifterne de seneste år, og der er for alvor blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er værd at satse på den grønne benzin eller, om bagsiden overskygger den gode intention.

Regnskov bliver fældet, naturen mister sin mangfoldighed og lokalbefolkningen mister jorden. Alle ting, der har fået miljøorganisationerne op i det røde felt. Mange organisationer kræver, at verdens regeringer trykker på pauseknappen, inden politikerne kommer med store procentmål for andelen af benzin og diesel, der skal stamme fra biobrændstof i fremtiden.
Danmarks har således allerede et mål, der hedder, at 10 procent af det, vi tanker bilerne med i 2020, skal være biobrændstof.

Farligt at vente
Morten Fauerby Thomsen er CARE Danmarks programkoordinator med speciale i klimaspørgsmål. Han mener, at vi skal tage fingrene væk fra pauseknappen, da produktionen allerede er et udviklingsproblem i mange fattige lande,

'Vi må væk fra berøringsangsten - vi må handle i stedet. Markedet er der, og der er stor efterspørgsel på biobrændsel. Det, vi må gøre, er at sikre, at produktionen af biobrændsel ikke går ud over de fattige, men at de i stedet får gavn af efterspørgslen. Derudover skal vi sikre os, at produktionen ikke sker på bekostning af miljøet. Bæredygtighed skal være et krav, ‘ fastslår Morten Fauerby Thomsen.

Affald med perspektiver
På Danmark Tekniske Universitet har man i årevis arbejdet for at finde nye teknikker til udviklingen af biobrændsel, så vi ikke fylder de samme afgrøder i benzintanken, som vi bruger i madlavningen.

Her har man fundet frem til en metode, hvor det er affaldsprodukterne i stedet for selve afgrøden, der bruges. Det vil eksempelvis sige bladene og stænglerne fra majsen og stråene fra kornet, den såkaldte 'andengenerations biobrændsel'. Det, der er forskellen fra tidligere, er, at delene af affaldet også bruges. Per Væggemose Nielsen, der er innovationsleder på DTUs Institut for Systembiologi forklarer:

'Når bioethanolen er udvundet af affaldet, bruges resten til brændsel. Det kan bruges til at lave mad over og sparer træerne fra at blive fældet. Derudover presses proteinet fra resterne sammen til piller, der kan gives som næringstilskud til dyrene, og resten kan bruges som gødning på markerne. Tre ting, der både kan forbedre miljøet og effektivisere fødevareproduktionen,' siger han.