|
Indsamling til Østafrika
Den værste tørke i 60 år udvikler sig hastigt til en humanitær katastrofe i Østafrika og på Afrikas Horn. Tørke på tørke har siden 2007 ramt Kenya, Etiopien, Djibouti, Somalia og Uganda, og manglen på vand har afsvedet marker og ødelagt millioner af menneskers muligheder for at dyrke jord og drive kvæg. Tusindvis ender dagligt i verdens største flygtningelejr Dadaab i det nordlige Kenya eller i flygtningelejre i Dolo Ado-området i det østlige Etiopien. Fotograf Kate Holt er i Dadaab flygtningelejr og har taget billeder af nogle af dem, der er på flugt fra sulten.
In order to view this object you need Flash Player 9+ support!  Powered by www.care.dk
Typisk tager det to år for de østafrikanske jordbrugere at komme på fode, når en tørke har ødelagt afgrøder og græsningsarealer. Når tørken rammer år efter år, har befolkningerne ingen mulighed for at genopbygge deres livsgrundlag. Og derfor rammer de gentagne tørker så hårdt.
Mere end 13 millioner i fare
Befolkningerne i Østafrika er stadig ikke kommet sig efter tørken i 2008 og 2009, og med dette års tørke er mere end 13 millioner mennesker i fare for at sulte. Halvdelen af dem er børn. Tusindvis af mennesker har forladt deres hjem for at finde andre måder at overleve på.
Tusindvis nye flygtninge om dagen
Mange af dem har søgt tilflugt i flygtningelejren Dadaab, der ligger i det nordlige Kenya, og som siden den 22. august har huset hele 414.577 mennesker. Antallet af nyankomne per uge stiger hele tiden, og lejren modtager nu langt over 1000 flygtninge om ugen. De humanitære behov vokser i takt med strømmen af nyankomne flygtninge. Presset er også stort på kapaciteterne i flygtningelejrene i Dolo Ado-området i Etiopiens Somali region. Her ankommer der knap 2.000 flygtninge i gennemsnit hver dag.
Der er brug for forebyggende hjælp
Nogle af CAREs landekontorer arbejder i Dadaab med at uddele fødevarer og sikre rent drikkevand, sanitære faciliteter og skolegang i lejren. CARE yder også kriserådgivning til piger og kvinder og taler med de nyankomne for at vurdere, om de har brug for behandling på et af flygtningelejrens sundhedscentre. CARE i Danmark koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, der skal forhindre humanitære katastrofe som denne i overhovedet at udvikle sig.
Nødhjælp vil nemlig altid være hjælp, der kommer for sent. Vil du være med til at sætte ind, før katastrofen rammer, kan du støtte CARE Danmark og dermed også organisationens projekter i Østafrika, hvor befolkningerne lærer at tackle klimaforandringer som for eksempel tørke.
CARE Internationals arbejde i Dadaab
Nyheder fra Østafrika og Afrikas Horn
 |
25.08.11
Dadaab presser områdets ressourcer
Der bor nu mere end 414.000 flygtninge i Dadaab-lejren i Kenya, og der er tryk på de knappe ressourcer i lejren. Men også området og befolkningen omkring Dadaab mærker effekterne af de mange flygtninge, der fortsat strømmer til lejren for at få hjælp.
|
|
|
|
 |
19.08.11
Børnene i Østafrika risikerer underernæring fra fødslen
360.000 gravide kvinder i Kenya, Etiopien, Djibouti og Somalia er i fare for at blive underernæret under deres graviditet, anslår CARE. Sultkatastrofen i Østafrika rammer gravide og ammende kvinder særligt hårdt, og det har store konsekvenser for de nyfødte børns sundhed og vækst.
|
|
|
|
 |
17.08.11
Jeg er flygtning, men kan også gøre en forskel
Fatuma Adan Mohammed er udviklingsarbejder i CARE. Hun arbejder med forebyggelse af seksuel vold i Dadaab flygtningelejr. Men Fatuma Adan Mohammed er selv flygtning og har boet i Dadaab i 20 år. Læs hendes historie her.
|
|
|
|
 |
16.08.2011
Kun de heldige kommer i skole i Dadaab
Under halvdelen af alle børn mellem 5 og 13 år i flygtningelejren Dadaab i det nordlige Kenya går i skole. Skolerne kan ikke følge med, siden antallet af nyankomne flygtninge er steget drastisk på grund af sultkatastrofen i det østlige Afrika.
|
|
|
|
 |
11.08.11
Kun en femtedel har fået hjælp i Sydsomalia
Kun hver femte af de sultende i Sydsomalia har modtaget nødhjælp. Samtidig stiger antallet af nyankomne flygtninge til flygtningelejren Dadaab i Kenya hver uge. Størstedelen er flygtet fra Somalia.
|
|
|
|
 |
05.08.2011
Hungersnød erklæret i tre nye områder i Somalia
Der er nu hungersnød i fem områder i Somalia, efter der den 3. august blev konstateret hungersnød i tre nye områder. Millioner af mennesker har brug for nødhjælp.
|
|
|
|
 |
28.07.11
En vej gennem tørken
I Borena i det sydlige Etiopien er regnen udeblevet gennem en længere periode. Området er udtørret, og meget af det livsvigtige kvæg er bukket under. Men Dama Godena har fundet en vej gennem tørken.
|
|
|
|
 |
26.07.11
Den eneste udvej er slagtning
Hundredtusinde kvæg bukker under for tørken i Etiopien. CARE hjælper bønderne med at købe kvæget til en fair pris, når ingen andre vil. Bønderne får penge og korn til at holde to andre køer i live.
|
|
|
|
 |
23.07.11
Registrering af flygtninge i Dadaab trækker ud
Hver dag ankommer så mange flygtninge til Dadaab, at myndighederne og FNs Flygtningehøjkommission ikke kan følge med i registreringen. Derfor bliver uddelingen af faste fødevarerationer forsinket med op til to måneder.
|
|
|
|
 |
20.07.11
Hungersnød i dele af Somalia kan sprede sig
Hungersnøden i to regioner af Somalia vil sprede sig til resten af det sydlige Somalia, hvis ikke det internationale samfund hjælper med det samme, advarer FN.
|
|
|
|
 |
13.07.11
Seksuel vold firdoblet blandt flygtninge i Østafrika
Antallet af indberettede sager om seksuel vold er firdoblet blandt kvinder på flugt i Østafrika, siger FNs flygtningehøjkommissariat. Kvinder er i fare både på vej til og i flygtningelejrene.
|
|
|
|
 |
05.07.11
Tusinder på flugt fra tørke skaber humanitær krise i Kenya
På Afrikas Horn er tusindvis af mennesker flygtet til verdens største flygtningelejr Dadaab i Kenya for at komme væk fra tørke og sult, og behovet for støtte til mad og vand vokser såvel i lejren som i hele Kenya.
|
|
|
|
 |
09.06.11
Kronisk fødevareusikkerhed i Kenya forværres af tørke
Kenya befinder sig igen midt i en tørke, og det forværrer den i forvejen usikre fødevaresituation. Fødevareusikkerheden har taget form af en kronisk krise, som kun kan vendes ved at ruste befolkningen gennem bæredygtig hjælp. |
Øjenvidneskildringer fra Dadaab
Film: Vi må redde vores børns liv
Film: På besøg i verdens største flygtningelejr
Beretninger fra CAREs pressemedarbejdere i Dadaab - sidste nye fra 22. august
Hør Kenyas befolkning fortælle om krisen
De kæmper mod tørken i Kenya
CARE i medierne
Jyllands-Posten, 27.07.11. Kronik:Katastrofeforberedelse
BT.dk, 20.07.11. Binder maven ind for at glemme sulten
Jp.dk, 13.07.11. Verdens største tragedie handler om vand
Politiken, 06.07.11. Sultkatastrofe truer Afrikas Horn efter tørke
Politiken, 06.07.11. Hellere foregribe end afhjælpe
Information, 05.07.11. Værste tørke i 60 år hærger Afrikas Horn
Information, 05.07.11. Der er ikke gode billeder i tørke
|