FIND EN ARTIKEL

SMS_KlogPaaKlimaet_gn
Bookmark and Share
Hvis hele verden kunne spise varieret

Nogle får for mange kalorier, andre får ikke kalorier nok. Men det handler ikke kun om mængden - variationen og næringsværdien har også afgørende betydning.

Af Jon Bøge Gehlert og Lykke Fabricius Port

 

Nedenfor viser 'kalorie-tabellen' et gennemsnitligt kalorieindtag for folk i forskellige verdensdele. Kalorieindtaget er en god indikator på, hvor meget mad folk får. Men mængden af mad og deraf følgende kalorier er dog langt fra alt i en større, kompleks fødevarekrise. Elementer som tilgængelighed til fødevarer, næringsværdien i maden og variationen i kosten medvirker til, at millioner af fattige lider af fejlernæring og hungersnød.

 

Janneke Hartvig Jørgensen, lektor i human ernæring ved Suhr's Seminarium, forklarer:
'Du kan indtage et tilstrækkeligt antal kalorier uden at indtage tilstrækkelig næring. Næringen består i, at du spiser varieret og dermed får både kalorier, proteiner, mineraler og vitaminer. Det er især et problem i mange udviklingslande - de har simpelthen ikke adgang til forskellig slags mad og får derfor ikke de forskellige slags næring.
Og hvis kroppen eksempelvis ikke får tilstrækkelige aminosyrer til at binde proteinerne i kroppen sammen, er de mange kalorier, du indtager, overflødige. Aminosyrerne er faktisk kroppens naturlige mørtel, og hvis den mangler, falder kroppens byggesten fra hinanden.'

Gennemsnitligt kalorieindtag per dag per person i forskellige verdensdele:

Kilde: FAOSTAT - Info from Food Balance sheets (2003) - from archives

 

 

Gemnemsnitligt kalorieindtagUSA
Landet er kalorie-topscorer i denne sammenhæng. Samtidig stammer store andele af kalorierne fra vegetabilsk fedt og sukker, som har meget lav næringsværdi.

Danmark
Danskerne fordeler kalorieindtaget bredt over grøntsager, frugt, kornprodukter, sukker, olier og fedt. Og som det eneste land i denne sammenligning: kalorier fra alkohol.

Nepal
Tæt på hele kalorieindtaget stammer fra grøntsagsprodukter, hvoraf størstedelen er fra ris-familien. I forhold til Danmark og USA får nepaleserne næsten ingen energi fra fedt.

Bolivia
Den overvejende indianske befolkning er storkonsumenter af plantefødevarer som grøntsager og kornarter. Meget ensidig kost, hvorfor kroppen ikke er i stand til at optage fødevarernes næringsstoffer.

Kenya
Befolkningen lever kun akkurat på den 'rigtige' side af den nedre grænse for minimums-kalorieindtag. Fødevarerne består af meget hurtigt fordøjelige kulhydrater, og der er ingen alsidighed i kosten.

Nederste grænse
Er angivet af FNs udviklingsprogram, UNDP, som indikator på absolut minimum kalorieindtag per dag. De 2070 kalorier er, hvad der bliver uddelt per person i nødhjælpspakker. Der findes eksempler på flygtningelejre, hvor menneskene lever for helt ned til 1000 kalorier om dagen, og i mange hungersnødramte områder går der ofte mange dage mellem de sparsomme måltider.



pilgifHvad spiser man i CAREs programlande?