| PERFORM - landsbyforvaltning af skoven |
|
Formål PERFORM står for Partnerships for Equitable Resource and Forest Management. Initiativets formål er at forbedre levevilkår for befolkningen, der lever i skovnære områder. Det sker især ved at fremme såkaldt lokalsamfundsbaseret forvaltning af skovene, som overlader ansvaret for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af træer og andre ressourcer i skoven til den lokale befolkning, som er de primære brugere af ressourcerne. PERFORM indgår i et program for Forest and Natural Resource Management sammen med en række andre initiativer. Til støtte for programmet er der tre tværgående komponenter. CIVIC øger kapaciteten hos CAREs lokale NGO-partnere gennem træning og strategilægning. IMAPI er et initiativ, der måler aktiviteternes effekt og sikrer læring mellem programmerne. PDI-komponenten koordinerer CARE Danmarks aktiviteter og bidrager med teknisk rådgivning og udvikling. Målgruppe PERFORMs primære målgruppe er 300.000 kvinder, mænd og børn i det vestlige Ghanas skovområder. Derudover opbygger programmerne kapaciteten af en række NGO-partnere, som deltager i aktiviteterne. På sigt søger CARE gennem programmet at påvirke vilkårene for adskillige millioner af fattige mennesker på landet gennem mere fattigdomsorienteret lovgivning og planlægning for skov og jordbrug. Aktiviteter I PERFORM-initiativet arbejder CARE og partner-NGOer med at teste og udbrede systemer for lokal selvforvaltning af skovens træer, brænde, medicinalplanter og andre vigtige ressourcer. CARE hjælper partnere og lokalsamfund til at påvirke distrikternes udviklingsplaner og fordeling af offentlige investeringer i landbrug. På landsplan er programmerne involveret i at udbrede fungerende lokalsamfundsbaserede systemer gennem ny lovgivning. CIVIC-komponenten undersøger lokale partneres kapacitet og tilbyder træning og anden støtte, der styrker deres evne til at arbejde effektivt i deres lokalsamfund. Område PERFORM arbejder de første to år i 20 landsbyer i fire distrikter (Wassa West, Sefwi-Wiawso, Sefwi-Juaboso og Wassa Amenfi East) i Western Region. Fra det tredje år vil programmet udvide med yderligere 80 landsbyer uden for Western Region. CIVIC-komponenten arbejder med NGOer fra begge programmer, mens de lærings- og effektmålingsaktiviteter er baseret i hovedstaden Accra. Varighed og budget PERFORM- og LEAD-initativerne udgør sammen med de tværgående komponenter CARE Danmarks Danida-finansierede rammeprogram i Ghana. Programmets anden fase startede i 2009 og fortsætter til udgangen af 2014. Det årlige budget for samtlige initiativer er på ca. 7 mio. kr. Partnere CARE gennemfører PERFORM i samarbejde med en række lokale græsrodsorganisationer og større regionale NGOer, der beskæftiger sig med skovforvaltning, landbrugsudvikling, jordrettigheder med mere. Læring fra PERFORM udbredes i samarbejde med med NGO-platformene Forest Watch Ghana, som bekæmper rovdrift på tømmer, WERENGO, der en regional platform for NGOer, samt WACAM og NCOM, der påpeger skadevirkningerne ved minedrift. Kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Programkoordinator for Ghana, Mozambique og ALP |