FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
PREVENT - forebyggelse af aids og stigma

Formål

Det overordnede formål med PREVENT-projektet er at gøre lokalsamfund i Ghana ’aids-kompetente, hvilket vil sige at gøre dem i stand til at klare den voksende udfordring med spredningen af aids. Konkret søger projektet at organisere hiv-positive mennesker i en styrket landsforeningen, som kan beskytte deres rettigheder. Som noget nyskabende stimulerer projektet til samarbejde mellem de hiv-positives organisation og Ghanas såkaldte traditionelle myndigheder - det vil sige høvdinge og dronningemødre - om at lede lokalsamfundenes arbejde med hiv/aids. Et vigtigt formål er at forebygge og begrænse stigmatiseringen af de mennesker, der har sygdommen.

 

Målgruppe

Projektets målgruppe er først og fremmest de ca. 54.000 indbyggerne i 36 lokalsamfund, som støttes af projektet. Projektet fokuserer især på de skønsmæssig 3.900 hiv-positive mennesker i tre regioner (se område). Projektet samarbejder direkte med ca. 60 høvdinge og dronningemødre fra de 36 lokalsamfund.

 

Aktiviteter

PREVENT-projektet gennemfører træningsforløb for hiv-positive organisationsledere og traditionelle myndigheder. Under ledelse af de lokale høvdinge udarbejder lokalsamfundene deres egne handlingsplaner for, hvordan de vil imødegå truslerne fra aids. Projektet sætter også græsrodsorganisationer i stand til at søge midler fra eksterne donorer, der kan finansiere lokale projekter. Endelig støtter projektet lokale kræfter i at få adgang til de midler, distriktsregeringerne har afsat til bekæmpelse af hiv/aids.

 

Område

Projektet opererer i tre af Ghanas regioner: Ashanti, Brong Ahafo og Western Region. Her er udvalgt i alt 36 lokalsamfund fordelt på seks distrikter (Bekwai Municipal, Ejura-Sekyedumase, Bibiani-Anhwiaso-Bekwai, Sefwi Wiawso, Techiman Municipal og Tain).

 

Varighed og budget

PREVENT løber fra 2008-2011. Budgettet er på 4,5 mio. kr. fra Danidas pulje for innovative hiv/aidsprojekter.

 

Partnere

CARE implementerer projektet i samarbejde med to ghanesiske organisationer. Centre for Indigenous Knowledge and Organisational Development (CIKOD) står for samarbejdet med de traditionelle myndigheder. National Association of Positive People (NAP+) er den nationale organization for hiv-positive mennesker i Ghana.

 

Kontakt

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Programmedarbejder


 

tilbage_knappen_3_FINAL