FIND EN ARTIKEL

Globalt

factsheets_globaleKlimaændringerne forværrer problemerne for de hundreder af millioner af mænd, kvinder og børn, som allerede lever i ekstrem fattigdom og de truer med at presse hundreder af millioner flere mennesker ud i tilsvarende armod.

 

På globalt plan hjælper CARE millioner af fattige, som er sårbare over for konsekvenserne af klimaændringer. I CAREs arbejde med at bekæmpe fattigdom og forsvare disse millioner af menneskers værdighed er vores fokus derfor på at hjælpe de mest sårbare samfund med at tilpasse sig konsekvenserne af de klimaændringer, som de allerede oplever.


Udover de landespecifikke programmer arbejder CARE Danmark globalt med klimaforandringer og bæredygtig naturressourceforvaltning gennem værtskabet for CARE Internationals  fattigdoms-, miljø- og klimaforandringsnetværk (Poverty, Environment and Climate Change Network - PECCN).

 

Du kan også læse meget mere om CAREs klimaarbejde på: www.careclimatechange.org

 

LÆS MERE OM CARES GLOBALE PROGRAMMER

Centre of Expertise 
Videnscenter om klimaforandringer

Globalt initiativ, der arbejder med klimaændringer og deres negative konsekvenser for verdens fattige.

 

ALP Klimatilpasning

Regional lærings- og erfaringsopsamling på klimatilpasning i 4 afrikanske lande (Ghana, Niger, Kenya og Mozambique).

PES Betaling for økologiske serviceydelser

Programmet belønner fattige mennesker for at passe bedre på miljøet (Filippinerne, Guatemala, Peru, Indonesien og Tanzania).

Haiti Rent drikkevand og sikring af vandforsyningen

Sikre en stabil forsyning af rent drikkevand og hygiejniske toiletforhold for de jordskælvsramte.

Southern Voices Klimanetværk i syd
Fortalervirksomhed for at klimaindsatser kommer de fattigste til gavn gennem støtte til klimanetværk i Afrika, Asien, Latinamerika og Stillehavsområdet.