|
Formål Naturressourcerne ved de 10 vandindvindingsområder man arbejder med, har længe været under hårdt pres på grund af ubæredygtig brug af jorden og for meget fældning af skovområder. Den ubæredygtige brug af naturressourcerne gør, at de vandløb der forsynes af indvindingsområderne mister deres vitalitet, hvilket medfører mindre vand i vandløbet og ringere vandkvalitet.
Programmet går ud på at belønne fattige mennesker for at passe bedre på miljøet ved at omsætte økologiske serviceydelser, så som vand til en salgsvare for fattige bønder. Ved at passe bedre på skoven og dyrke jorden mere bæredygtigt, kan de have indflydelse på kvaliteten og mængden af vandforsyningen til byer og virksomheder.
PES programmet er et meget innovativt program med stor bevågenhed fra vores donorer, da det er en ny og mere markedsorienteret måde at tænke naturbevarelse og fattigdomsbekæmpelse på som på sigt vil kunne fungere helt uden økonomisk assistance.
Målgruppe Fattige bønder og landsbyer, som lever ved de vandindvindingsområder der forsyner vandløb og dermed potentielle købere med vand.
Aktiviteter PES-programmet indfører et betalingssystem mellem de fattige bønder, der benytter jorden eller skoven omkring vandindvindingsområderne og de virksomheder, der drager nytte af vandet, enten til el- eller sodavandsproduktion. Således får bønderne kompensation for en mere bæredygtig brug af naturressourcerne, hvilket på sigt giver mere og bedre vandkvalitet til gavn for virksomhederne ved udmundingen af de forskellige vandløb. Samtidig vil kompensationen fra virksomhederne også være med til at hjælpe de fattige bønder og deres familier ud af fattigdom.
Område CARE Danmarks program dækker kun Tanzania, men er en del af et globalt CARE International-program, der inkluderer 10 vandindvindingsområder, 2 i hvert af følgende lande: Filippinerne, Guatemala, Peru, Indonesien og Tanzania.
Varighed og budget April 2006 - September 2007 (Fase 1). Budget ca. 5 mio. kr. er finansieret af CARE Danmark via DANIDA, tilsvarende ca. 5 mio. kr. er finansieret af WWF Holland gennem DGIS.
Januar 2008- december 2012 (Fase 2). Budget ca. 10 mio. kr. finansieret af CARE Danmark via DANIDA.
Partnere Programmet gennemføres i alliance med WWF Holland og IIED (International Institute for Environment and Development)
Kontakt
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Programkoordinator for Østafrika og Niger

|