| Mozambique |
|
Mozambique har gennemgået en positiv udvikling de seneste år, men hører fortsat til blandt de fattigste lande i verden. Demokratiet fungerer, men er skrøbeligt og præget af, at befrielsesbevægelsen FRELIMO har monopol på regeringsmagten.
Over 70 % af befolkningen på 22 mio. bor i landområder og er afhængige af naturressourcer som skov og landbrug for deres daglige overlevelse. Mange områder i Mozambique er meget frodige, men der er også meget tørre egne og jævnlige naturkatastrofer i form af oversvømmelser og storme, som forværrer fattigdommen. På landet er det blot 30 %, der har adgang til rent drikkevand og kun 6 %, der har gode sanitære forhold. Aids er fortsat en stor udfordring. Omkring 12 % af befolkningen er smittet med hiv. Epidemien påvirker også børn og unge. F.eks. er knap 2 millioner børn blevet forældreløse på grund af sygdommen.
CARE Danmark i Mozambique
Hvis du vil vide mere om Mozambique, kan du kontakte vores programkoordinator for Mozambique, Ghana og Alp, Rolf Hernø.
|
|||||||||
