| Familier uden voksne - fase 3 |
|
I 2005 samlede danske hjælpeorganisationer 38 mio. kr. ind til forældreløse børn i Afrika. Det foregik som et "Danmarksmesterskab i Indsamling" CARE Danmark modtog en halv million kr. heraf til et projekt for forældreløse og udsatte børn i Inhambane provinsen i Mozambique. Det er et stort problem i det sydlige Afrika, hvor Mozambique ligger, at børnenes forældre dør af AIDS og børnene enten skal klare sig selv eller bo hos ældre familiemedlemmer, som ikke har overskud til at tage sig af dem.
Projektet blev gennemført mellem august 2005 og juni 2006 i tre distrikter (Vilankulos, Mabote og Govuro) i den nordlige del af Inhambane-provinsen. Inhambane ligger i den sydlige del af Mozambique, hvor HIV/AIDS-epidemien er værst. Formålet med projektet var især at støtte piger og unge kvinder fordi de er mest udsatte for problemer, når forældrene dør af AIDS. Pigerne skal ofte forsørge og passe de mindre søskende og har ikke tid eller råd til at fortsætte deres skolegang. Deres forpligtelser over for familien udsætter dem ydermere for en særlig risiko for selv at få HIV eller AIDS, hvis de tvinges til at prostituere sig.
Projektets resultater CHAPPLE 3-projektet havde tre delmål. Delmål 1 var at give forældreløse og særligt udsatte børn og deres familier ressourcer til at afbøde virkningerne af HIV/AIDS.
Det skete i første omgang ved at træne både børn og voksne i "positiv livsstil" - dvs. hvordan man kan leve et godt liv selv om familien er hårdt ramt af AIDS. I alt blev 32 voksne og 33 børn trænet i de tre distrikter.
En anden aktivitet var at aflægge besøg hjemme hos familierne af forældreløse og udsatte børn. Det var de lokale frivillige i HIV/AIDS-grupper på græsrodsniveau, der tog hjem til børnene og fortalte dem om mulighederne for lægebehandling og andre former for støtte. Der blev foretaget i alt 249 besøg. Næsten 700 børn blev henvist til klinikker for behandling af deres problemer.
Græsrodsorganisationerne består af såkaldte distriktsfora for HIV/AIDS og lokale "kernegrupper". CARE opfordrede dem til at tale børnenes sag over for andre organisationer, som donerede ting, som børnene manglede. Det var bl.a. mad, tøj, skolebøger og skoleuniformer.
Delmål 2 var at forbedre støtten til forældreløse og særligt udsatte børn fra lokalsamfundets netværk. Der blev afholdt en række lokale kampagner for bedre adgang til uddannelse, sociale ordninger og sundhedsydelser for de forældreløse og særligt udsatte børn. Kampagnerne involverede frivillige i græsrodsorganisationer og forskellige afdelinger af de lokale myndigheder på distriktsniveau. Det langsigtede formål var at styrke organisationernes og myndighedernes evner til at gennemføre lignende kampagner i fremtiden.
Det mest konkrete af projektet var, at 16.600 børn blev registreret hos de lokale myndigheder og modtog deres fødselsregistreringsbevis. Det er bl.a. forudsætningen for, at de kan komme i skole. Hvert år bliver der født mange børn i Mozambique, som ikke bliver registreret officielt. Ud af de 16.600 børn, der blev registreret, var 9.141 piger. Kampagnerne resulterede også i, at 1.416 børn modtog fattigdomscertifikater, heraf lige under halvdelen piger. Certifikaterne kan hjælpe børnene til at modtage sundhedsydelser på de lokale klinikker uden betaling.
CARE gav små bevillinger til ti lokale organisationer, som lavede støtteaktiviteter for børnene. Det skete også for at forbedre organisationernes kapacitet. Der blev også givet undervisning til medlemmerne af organisationer, fora og kernegrupper i at etablere netværker med hinanden og løse lokale problemer sammen. Det resulterede bl.a. i at et distriktsforum i Vilankulos blev registreret officielt som et netværk af lokale græsrodsorganisationer.
Anvendelse af indsamlede midler De samlede udgifter til CHAPPLE 3 var lige knap en halv million kroner. Udgifterne i Mozambique fordelte sig på følgende hovedposter:
Udgifterne blev revideret af et internationalt anerkendt revisionsfirma. Regnskabet kan rekvireres på telefon 35 200 100
|