Formål SCORE-NRM står for Strengthening Community Organizations for Rural Empowerment and Natural Resources Management. Formålet med projektet er at forbedre levevilkårene for fattige og marginaliserede mennesker i et af Mozambiques fattigste områder. Det sker gennem øget deltagelse i og indflydelse på de lokale regeringsmyndigheders forvaltning af naturressourcer og basale serviceydelser til befolkningen.
Målgruppe Projektets målgruppe er først og fremmest medlemmerne af lokale udviklingskomiteer og dialogfora, som rådgiver myndighederne om anvendelsen af naturressourcer. Projektet forventes at forbedre forholdene for op mod 150.000 mennesker i mindre landsbyer i landområder og ved kysten.
Aktiviteter Projektet støtter dannelsen af lokale udviklingskomiteer og træner deltagerne i, hvordan de kan opnå indflydelse på lokalpolitik og -forvaltning. De laver planer for lokal anvendelse af naturressourcerne til fordel for fattige befolkningsgrupper. Lokalregeringens indsats vurderes i en form for 'karakterbøger'. Projektet afsætter midler til gennemførelse af mindre lokalt bestemte udviklingsaktiviteter i landsbyerne og støtter dem i at få adgang til midler fra andre kilder.
Område SCORE-NRM gennemføres i Govuro, Inhassoro og Vilankulo-distrikterne, som ligger i Inhambane-provinsen i den centrale del af Mozambique.
Varighed og budget Projektet startede i juli 2008 og løber frem til udgangen af 2011. Det samlede budget er 6,7 mio. kr., som kommer fra Danidas pulje for særlig indsats vedrørende styrkelse af civilsamfundets inddragelse i fremme af god regeringsførelse.
Partnere CARE samarbejder med de lokale myndigheder om gennemførelsen af planlægningsaktiviteterne. Lokale græsrodsorganisationer deltager i aktiviterne på landbsyniveau.
Kontakt
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Programkoordinator for Mozambique, Ghana og ALP
|