Hvad sker der egentligt med kroppen, når den ikke får nok mad? Kan man rent faktisk leve udelukkende af hirse, som størstedelen af befolkningen gør i Niger? CARE NYT har spurgt en ernæringsekspert og en læge om, hvad fødevarekrisen rent biologisk betyder for mennesker.

Af Lykke Fabricius Port

Over en milliard mennesker verden over er sultne. Et højt tal, men også en kompleks kendsgerning, der kræver en forklaring. For mange af dem føler rent faktisk ikke sult. Det er en af bivirkningerne ved ikke at få mad nok. Man mister appetitten.
En del af dem får mad i maven, men det er den forkerte form for mad, og den er for ensidig. Milliarden dækker både over folk, der lider af sult og af fejlernæring. Og netop den forkerte ernæring er blevet kaldt verdens usynlige katastrofe. Den bliver overset og opdages først i statistikkerne, når det er for sent. Halvdelen af alle børn, der dør, inden de er fyldt fem år, dør på grund af fejl- og underernæring.

Man kan overleve på hirse, men ikke leve
I CAREs projektområder i Niger står menuen på hirse hver dag. Hvis det ikke er hirsegrød, er det hirseboller. Det giver måske en umiddelbar mæthedsfornemmelse, men der er langt fra nok næring i maden. Hirse mangler de næringsstoffer, der er i grøntsager, kød og mælkeprodukter. Her er især A-vitamin, zink og jern afgørende for kroppens velbefindende.
Niger har en af verdens højeste fødselsrater. Hver kvinde får i gennemsnit otte børn. Det høje tal skyldes formodentligt, at forplantningen er en funktion, som kroppen giver høj prioritet. Før man imponeres, skal man dog tage et kig på den gennemsnitlige levealder. Den var i 2005 44,9 år og børnedødeligheden lå på 256 per tusind børn. Til sammenligning er dødeligheden for børn under fem år i Danmark tre per tusind børn.

Peanuts er svaret
Hvordan kan ørkenbefolkninger skifte den daglige hirse ud med bare en smule kød og grøntsager?
Vibeke Brix Christensen har i en årrække arbejdet for Læger Uden Grænser og har set, hvad underernæring gør ved mennesker og især børn. I de seneste år har den såkaldte 'Ready to Use Food', RUF, revolutioneret ernæringshjælp. Den består af en jordnøddepasta tilsat vigtige mineraler og vitaminer i hygiejniske portionspakker.

'Børn i alderen seks måneder til to år er i en særlig risikogruppe, da fejl- og underernæring kan påvirke deres organer og vækst. RUF er nemt at transportere og opbevare, og mange fejlernærede børn kan behandles hjemme, ‘ siger Vibeke Brix Christensen og uddyber effekten af pakkerne:

'Vi er netop nu i gang med en dataindsamling, som viser, at produktet hjælper børnene længe efter, vi har uddelt det i forbindelse med en sultperiode. Målet er at bruge behandlingen også til moderat underernærede børn for at undgå de fatale konsekvenser, fejl- og underernæring har for et barns videre udvikling, både fysisk og mentalt, ' siger hun.

Den nye metode understreger, at det ikke kun er mængderne af mad, der spiller en rolle, men at de rette næringsstoffer har en afgørende indflydelse på kroppens ve og vel.

Sult: Når man sulter i en længere periode, mister man ikke bare fedt, men også mager kropsmasse - det vil sige, at muskler og organer svinder ind. Når man til sidst kun har 50 procent af sin magre kropsmasse tilbage - eller et BMI under 10-12, dør man.

Underernæring betyder, at der ikke er mad nok til at dække det energibehov, som skal til, for at kroppen får, hvad den behøver.

Fejlernæring er, når maden ikke indeholder den rette vitamin- og mineralsammensætning. Det drejer sig derfor mere om kvaliteten af fødeindtagelsen end af kvantiteten.

Mangel på zink og jod svækker immunforsvar og omsætning af vitamin A. Men den alvorligste konsekvens er påvirkningen af hjernen, som ikke kan udvikles rigtigt uden jod. Zink kan også medføre mentale forstyrrelser.

Jernmangel er den mest almindelige form for fejlernæring i verden. Jern er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen via blodet, og er derfor livsvigtigt. Jernmangel hæmmer kroppens udvikling, og symptomerne er træthed og sløvhed.

Mangel på A-vitamin og zink hæmmer væksten og svækker immunforsvaret i alvorlig grad. Ifølge FN er næsten 1/3 af alle børn hæmmede i deres vækst.

Kilde:

www.wfp.dk

Professor Henrik Friis, Institut for Human Ernæring, KU
"Overset - Underernæring den største dræber", analyse i Politiken 6/2 2008
"Food is not enough", rapport Medecins Sans Frontiers 2007
www.netdoktor.dk