FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
PROGRES - et bedre liv for fattige familier

Formål
PROGRES er CARE Danmarks overordnede program i Niger. Det har til formål at forbedre levevilkårene for fattige familier på landet ved at sikre en mere retfærdig og bæredygtig brug af naturens ressourcer. Programmet arbejder med de underliggende årsagerne til, at Niger er verdens fattigste land. Dårlig regeringsførelse, ulige og konfliktfyldt adgang til de knappe ressourcer, ringe støtte fra Nigers stat til de fattigste og mest marginaliserede grupper, og et svagt civilsamfund, der ikke er i stand til at repræsentere befolkningen og stille krav til staten.


Målgruppe
Cirka 90.000 personer fra fattige familier på landet, der er afhængige af landbrug eller kvægavl. Særligt marginaliserede kvinder, drenge og piger i alderen 15-25 og de ekstremt fattige landbrugere og hyrder, er i fokus.


Aktiviteter
Programmet er bygget op omkring et helhedssyn på samfundet og de fattiges levevilkår. Derfor er det nødvendigt at tage fat der, hvor årsagerne til Nigers problemer skal findes - i dårlig regeringsførelse, ulige adgang til goderne, en stærk og dominerende stat og et svagt civilsamfund.
Programmet styrker og opbygger faglige kompetencer i lokale organisationer for at øge deres mulighed for indflydelse på de politiske og beslutningstagende processer.
Kvinder og andre sårbare grupper bliver oplyst om og vejledt i deres rettigheder, når det gælder adgangen til vand, græsning og jord. Samtidig sigter projektet på at bedre deres økonomiske muligheder indenfor landbrug og kvægdrift.
I områderne, hvor programmet arbejder, er der ofte konflikter mellem jordbrugere og kvægavlere. Gennem styrkelse af græsrodsbevægelser og andre organisationer, skal det nigerske samfund blive bedre til at håndtere disse konflikter.


Område
Maradi og Diffa-regionerne.

 

Varighed og budget
Januar 2005 - December 2011, hvor programmet skal reformuleres. Budget ca. 35 mio. kr. finansieret af Danida.


Partnere

Hele programmet udføres sammen med cirka 20 lokale nigerske organisationer og befolkningen i de udvalgte lokalsamfund.

 

Kontakt
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Programkoordinator for Niger

 

tilbage_knappen_3_FINAL