| Kornbanker er landsbyens sikkerhedsnet |
|
I 2010 sultede mere end syv millioner mennesker i Niger, fordi uregelmæssig regn i 2009 havde ødelagt høsten. Under et besøg i landsbyen Guilley i det centrale Niger oplevede CAREs medarbejder Ibrahim Niandou, hvordan de lokale kæmpede for at komme igennem fødevarekrisen – og hvordan kornbanker og spare-låne-grupper gav landsbyen et sikkerhedsnet, den ikke før havde haft. Af Ibrahim Niandou, kommunikationsmedarbejder i CARE Niger, 2010 Guilley, en landsby midt i det tørkeramte Niger, er bare et af de 6.130 lokalsamfund, der kæmper for at overleve den hurtigt voksende fødevarekrise i Afrikas fattigste lande. Med 650 kilometer til hovedstaden Niamey og mindst 100 kilometer til den nærmeste asfalterede vej lever der 252 familier i den støvplagede landsby Guilley. Fire ud af fem af disse familier er helt akut truet af dette års fødevarekrise, der typisk rammer kvinder og børn særligt hårdt. Et liv i slowmotion CAREs medarbejdere bliver modtaget af talrige smil fra Guilleys indbyggere, men også af ansigter, som afspejler den yderst kritiske situation, de fattige bønder i de tørkeramte regioner befinder sig i. På denne ugentlige, normalt travle og støjende markedsdag, går livet nærmest i slowmotion. Sang og dans er afløst af bekymrede miner, der passer bedre til de mange og endeløse diskussioner omkring fødevaresituationen, der præger byen for tiden. Lidt derfra kæmper en flok udhungrede geder for at bestige en støvet bakke i deres desperate søgen efter en smule græs eller nogle udtørrede blade. 'Både mennesker og dyr kæmper hårdt for at komme igennem fødevarekrisen, som bliver værre og værre. Ofte er markederne pænt forsynet med fødevarer, men familierne har ikke penge til at købe selv de mest basale fødevarer,' fortæller Aicha Baja, en af landsbyens kvinder, der med afrikansk gæstfrihed tager imod os i familiens hus. Aicha Baja er enke og eneforsørger af sin familie Og i en alder af 60 år kender hun alt for godt til fødevarekriser og til varslerne om hvornår, sulten slår igennem, og hvor hårdt den rammer den fattige landbefolkning. Ikke mindst som mor til fem børn har hun problemerne helt inde på livet. Men hun ved også hvilke muligheder, der er for at komme gennem krisen med livet i behold.  'At min familie og andre fattige i Guilley overhovedet står op endnu, kan vi takke det forebyggelsesprogram, vi har startet op sammen med CARE,' siger Aicha Baja. Foto: Ibrahim Niandou/CAREKornbanker giver ro Sammen med fire andre kvinder er Aicha Baja landsbyens repræsentant i flere af de programmer, CARE har startet op i og omkring Guilley. Det gælder for eksempel flere spare-låne-grupper, hvor de lokale, særligt kvinderne, kan spare op i fællesskab og på skift tage små lån, som de kan bruge på at starte små forretninger og skabe sig en indtægt. Fire af CAREs spare-låne-grupper i Guilley kører nu så godt, at de med mikro-lån er i stand til at reducere risikoen for fødevaremangel i tilfælde af yderligere prisstigninger. Et af kvindegruppernes initiativer har været oprettelsen af flere kornbanker. Her bidrog CARE med et større parti af den lokale kornsort, sorghum, og kurser i drift og ledelse af kornbankerne. I kornbankerne kan de lokale sikkert opbevare afgrøder fra deres egen høst og korn købt i fællesskab på markedet, mens priserne var i bund, og fra de fælles lagre kan de hele året kan købe korn til en fast, lav pris. På den måde er kornbankerne med til at udligne de svingende fødevarepriser og sikre mad og såsæd til den kommende sæson. 'Kornlagrene er på en gang landsbyens sikring mod fødevareprisernes himmelflugt og samtidig giver de os ro, så vi kan koncentrere os om markarbejdet, der skal sikre vores familiers fremtid,' siger Aicha Baja. Sikkerhedsnet i krisen På grund af dette års ekstremt dårlige høst har ekstra hjælp været nødvendig. 'I år er vi så hårdt ramt af misvækst, at gode råd er dyre. Intet kan gro på grund af den hårde og langvarige tørke, og når vi så prøver at sælge vores dyr, er markedspriserne i bund, fordi alle er løbet tør for penge,’ siger Aicha Baja. I Niger er det altid kvinderne, der må styre familien og samfundet gennem fødevarekriserne. Det er kvinderne, der står for rationeringen af korn og andre fødevarer, og når det spænder til, må de ud og plukke blade og bær som supplement til familiens nødtørftige måltider. Og det er dem, der i yderste konsekvens må sælge ud af familiens reserver, typisk gederne, for at skaffe penge til mad. Samtidig rammes kvinderne ligesom børnene særligt hårdt, når en fødevarekrise sætter ind, fordi de som regel er fattigere og har mindre at skulle have sagt end mændene. Mellem december 2009 og marts i år har CARE derfor hjulpet over 130 kvinder og deres børn med økonomisk støtte, så de kunne sikre sig selv og deres familiers nærmeste fremtid. Aicha Baja, der var lige ved at miste synet, fik penge til blandt andet en øjenoperation. Og for en anden del af støttebeløbet fra CARE kunne hun købe to geder, der nu er vokset til en lille flok – kvindernes traditionelle måde at sikre familiens fremtidige økonomi. Og selvom situationen i Guilley stadig er skrøbelig, ved Aicha Baja, at kvinderne gennem spare-låne-grupperne og de nye kornbanker har fået et sikkerhedsnet, de ikke før har haft. ’At vi her i Guilley overhovedet står op endnu, kan vi takke det forebyggelsesprogram, vi har startet op sammen med CARE,’ siger Aicha Baja. CAREs programkoordinator for Niger, Marianne Haahr, medvirkede i maj 2010 i et indslag i P1 Orientering, hvor hun fortalte om sultkatastrofen i Niger. Tilbage til historier fra sultkatastrofen i Niger |