| CASI – selvbestemmelse og bedre levevilkår for minoriteter |
|
Formål
Målgruppen for programmet er etniske minoritetsgrupper, som er særligt udsatte og marginaliserede og har begrænset adgang til produktive ressourcer, markeder og velfærdsservices, og som er sårbare overfor naturkatastrofer. Der er særligt fokus på de mest udsatte og fattige blandt disse folk – herunder kvinder og piger, som mangler økonomiske muligheder, bor i afsides områder, møder sprogbarrierer og er ekskluderede fra politik og beslutningstagning. Denne fase af programmet tilgodeser 45.000 fattige folk fra etniske minoritetsgrupper i 5 provinser over en 6-årig periode og kommer indirekte 230.000 mennesker til gode på grund af forbedrede og mere bæredygtige systemer. Programmet arbejder også med at forbedre de vietnamesiske civilsamfundsorganisationers evne og mulighed for at varetage de fattiges vilkår og rettigheder og påvirke regeringens politik på miljø- og landbrugsområdet. Derfor opbygger programmet kapacitet i op til 1000 civilsamfundsgrupper og organisationer.
Der arbejdes på at forbedre den lokalt baserede naturressourceforvaltning, og på at etniske minoriteters stemme høres i lokale udvalg, og der kæmpes for deres lige ret til produktive ressourcer, services og fællesgoder. Lokalsamfundenes evne til at håndtere naturkatastrofer såsom oversvømmelser, tyfoner og cykloner styrkes. På nationalt plan arbejder CARE på at øge fokus på behovet for klimatilpasning. CARE og partnere arbejder på at styrke civilsamfundsorganisationer, der kan tale de marginaliserede etniske gruppers sag og øve politisk indflydelse.
Der arbejdes både på nationalt niveau i Vietnam og på lokalt niveau i 5 provinser i det nordlige bjergrige område af Vietnam.
Partnere Hovedpartnere er Vietnam Union of Science and Technology (VUSTA), Institute for Studies of Society, Economics and Environment (iSEE), The Agriculture and Forestry Research and Development Centre for Northern Mountainous Region (ADC), Culture Identity and Resources Use Management (CIRUM), Thanh Hoa Scientific and Technology Association (TUSTA), Sustainable Rural Development (SRD), Centre of Research & Development in Upland Area (CERDA).
Tredje fase af programmer varer fra 2010 til 2015. Det årlige budget er på ca. 6 mio. DKK. Programmet finansieres af CARE Danmarks rammeaftale med Danida.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|