FIND EN ARTIKEL

Etiske retningslinjer for CARE-gademedarbejdere

F2F-medarbejdere skriver under på at overholde nedenstående etiske retningslinjer.
Retningslinjerne gælder F2F, som foregår i det offentlige rum.


• Vi arbejder altid iført organisationens kampagnejakke og/eller T-shirt, og vi bærer legitimation, der tydeligt angiver, hvilken organisation vi kommer fra.


• Vi er bevidste om, at vi færdes på gaden som organisationens repræsentanter og opfører os derefter.


• Vi respekterer god ro og orden, når vi færdes i det offentlige rum. Vi hverver kun på områder, hvor der er almindelig offentlig trafik. Vi respekterer og overholder tilladelser givet af tredje part.


• Vi hverver aldrig på private områder eller private adresser, herunder caféer og butiksområder uden forudgående tilladelse fra ejeren eller dennes repræsentant.


• Vi informerer den hvervede om, hvordan organisationen fremover vil kommunikere med vedkommende.


• Vi respekterer et afslag og afslutter altid enhver dialog på en høflig og respektfuld måde.


• Vi hverver ikke personer, der, så vidt vi kan vurdere, ikke er i stand til at tage ansvar for egne handlinger. Det gælder mindreårige, personer under påvirkning af alkohol eller andre rus-midler og psykisk syge.


• Vi sikrer os, at vi informerer korrekt, samt at vi kun foretager os handlinger, der på forhånd er aftalt og givet tilladelse til fra organisationens side.


• Vi foretager ikke handlinger på gaden, der kan virke anstødelige eller overfusende, ligesom vi ikke benytter os af manipulation i vores hvervning.


• Hvis vi bliver spurgt, oplyser vi, at vi er ansat på kontrakt med fast løn hos organisationen eller det bureau, der udfører arbejdet for organisationen. Arbejdet udføres ikke af frivillige. Der udbetales ikke provisionsløn.


• Ethvert klagemål vil blive fulgt op.


• Alle oplysninger, der knytter sig til den hvervede, bliver behandlet fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.


• Vi er som personale uddannet til at varetage vores hverv, og vi er velinformerede om organisationen og dens arbejde.


• Vi koordinerer vores gadekampagner med andre organisationer og andre kampagnetiltag, der er ude i samme ærinde, således at gaderummet ikke overbebyrdes.


• Vi tager ikke imod penge på gaden.


Godkendt af ISOBROs medlemsorganisationerne 6. august 2007





d. ___/___- 2010 ________________________
Medarbejderens underskrift