| Fokus på klimaforandringernes konsekvenser |
|
Hvert år rammes mange af verdens fattige lande af tørke, oversvømmelser og tyfoner, som ødelægger høsten og forringer livsgrundlaget for millioner af mennesker.
CARE hjælper blandt andet ved at plante mangroveskov langs Vietnams kyst, der virker som et naturligt værn mod oversvømmelser, og ved at udbrede brugen af nye typer afgrøder, som bedre kan modstå tørke.
Forebyggelse af katastrofer sparer liv, lidelse og penge. For hver krone vi bruger på at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp.
I sensommeren 2011 kan man ved Vidå Sluse ved Højer i Sønderjylland gratis se udstillingen '100 Steder at huske før de forsvinder', som sætter fokus på klimatruede steder på jorden. Læs mere her.
Her kan du også læse om CAREs arbejde og klimaforandringernes konsekvenser:
DSB donerer træer til Vietnam 363.622 nye, beskyttende mangrovetræer på Vietnams østkyst – det er resultatet af et særligt partnerskab mellem CARE og fem københavnske trafikselskaber; DSB, DSB S-tog, DSB First, Movia og Metro. |



