| I oversvømmelsen går alt tabt |
|
I Ghana skaber klimaforandringerne tørketilstande efterfulgt af kraftige regnskyl. Resultatet er omfattende oversvømmelser. I oversvømmelserne går afgrøderne tabt. Befolkningen mister deres hjem og husdyr - nogle mister livet.
Rufine Awanyeka bor i Tiemdema i det nordlige Ghana. Hendes familie har intet tilbage efter regnen.
'Jeg har ikke kunnet begynde i skole igen efter sommerferien. På grund af regnen har vi ingen mad og ingen penge,' fortæller Rufine Awanyeka.
'Jeg savner at gå i skole. Jeg følte, jeg var mere intelligent, da jeg gik i skole. Men regnen har ødelagt alle mine bøger, og jeg har intet sted, hvor jeg kan sidde og lære. Man kan ikke lære, når man sulter,' fortsætter hun.
Siden oversvømmelsen har familien kun haft råd til et måltid om dagen. Sidst på eftermiddagen får hvert familiemedlem en portion grød eller en lille portion ris. De er vant til at få tre måltider dagligt. 'Jeg har aldrig prøvet at leve af ét måltid om dagen. Jeg føler sult,' fortæller Rufine Awanyeka.
Rufine drømmer om, at få nogle penge, så hun kan genoptage sin skolegang.
'Jeg drømmer, at når jeg vokser op, kan jeg skaffe nogle penge, så jeg kan hjælpe min mor og far. Og at jeg kan arbejde og have råd til at forsætte i skolen - jeg vil gerne være børnelæge og hjælpe børnene her i Tiemdema. Jeg drømmer om, at jeg kan starte i skolen igen om en uge, og alt ville blive normalt.'
Mød også klimavidnerne i:
|