FIND EN ARTIKEL

CAREs guide til klimatopmødet
Verdens lande står uden en fælles plan for, hvordan de klimaforandringer, der gør livet svært for verdens fattigste, skal håndteres. Derfor mødes 192 lande for at finde en løsning. Men hvad foregår der egentlig? Og hvad kan CARE gøre? Få overblikket med denne guide til klimatopmødet i København.

 

CAREs kamp for aftalen
En ny klimaaftale vil indeholde mange aspekter om alt fra klimatilpasning til finansiering og overføring af teknologi.
CARE kæmper for tre hovedsager:


1. CO2-udslippet i 2020 skal være 40 procent lavere end den globale udledning i 1990.

2. Verdens fattigste bliver ramt hårdest af klimaforandringerne, selv om de er mindst skyld i dem. I en kommende aftale skal det være tydeligt, hvordan penge og tiltag kommer de mest udsatte mennesker til gode.

3. Skovrydning står for omtrent 18 procent af verdens C02-udledning, men samtidig lever 240 millioner mennesker i verdens fattigste lande i de skovområder, klima-aftalen forsøger at bevare. En aftale skal inddrage lokalbefolkningen og sikre deres rettigheder, så deres levegrundlag ikke forsvinder, når skovene skal beskyttes.



pilorg

Endnu et møde

Det er 15. gang, landene bag FNs konvention om klimaforandringer mødes – i år med Danmark som vært. Deltagerne er forhandlere fra de enkelte lande, internationale organisationer, pressen og civile organisationer som CARE. Ministre og regerings-ledere forventes at deltage i sidste halvdel af mødet.


pilorg

Hele verden er med

CARE vil være repræsenteret af eksperter fra kontoret i København, af delegerede fra CAREs internationale netværk og af lokalt ansatte i de lande, hvor klimaforandringerne allerede nu rammer verdens fattigste.


pilorg

CARE tager viden med

CARE følger forhandlingerne tæt som observatør. CARE har mulighed for at påvirke beslutningerne, fordi CARE har brugbar og efterspurgt viden fra sit arbejde med klimatilpasning i verdens fattigste lande.


pilorg

Handling gennem fællesskab

For at stå stærkere i forhandlingerne koordinerer CARE strategi og udveksler information med over 450 andre humanitære organisationer. Det sker gennem det internationale netværk Climate Action Network.


pilorg

Invitationer til sydens stemmer

CARE inviterer otte klimaaktører fra Nepal, Ghana, Tanzania, Indonesien, Vietnam og Demokratiske Republik Congo til at deltage i topmødet. På den måde bliver de hørt i forhandlingerne, og kan være med til at opbygge og udbrede viden om klimaforandringer og løsninger i deres hjemlande.


pilorg

Dialog med forhandlerne

CAREs dialog med forhandlerne sker hovedsagligt i form af møder og uformelle samtaler, hvor CARE kan rådgive om sine fagområder. Desuden bliver CARE hver dag briefet af de danske delegerede om den seneste udvikling.


pilorg

CARE præsenterer rapport

 

Udover den direkte kontakt til forhandlerne præsenter CARE en ny rapport, der klar-lægger, hvordan klimaaftalen mest effektivt sikrer, at verdens fattigstes rettigheder og vilkår
bliver varetaget i en klimaaftale. CARE har desuden oprettet et pressecenter specielt til topmødet, så også medierne og befolkningen kan få indblik i arbejdet.


pilorg

Folkelig demonstration

CARE støtter den store, folkelige klimademonstration den 12. december klokken 13, der starter ved
Christiansborg og bevæger sig til Bella Center, hvor
topmødet bliver afholdt.