65 procent af Vietnams mangroveskov er blevet fældet. Det gør landets kyster sårbare overfor klimaforandringer. Karen Mukupa, der er sangerinde og ambassadør for CARE Danmark, har besøgt Vietnam for at se et projekt, der genplanter mangroven. Læs en side fra hendes dagbog her.

Af Karen Mukupa og Hanne Damgaard Mogensen

Jeg har altid fundet mangrovetræer både grimme og uhyggelige at se på, og tænkt, at det var irriterende, at de tog udsynet til havet. Men nu er jeg blevet inviteret på en tur, hvor jeg skal opleve, hvor værdifulde træerne er for økosystemet, og hvad de betyder for befolkningens kamp mod klimakatastrofer.

Tænk, at et træ kan beskytte et område mod en tyfon eller en tsunami. Det kan mangrovetræerne.

Tidligt i morges kørte vi af sted mod mangrove-projektet. På vejen kom vi forbi nogle af de mange rejebrug. De ligner meste af alt store firkantede fiskedamme på størrelse med tennisbaner. Der var seks-otte af dem ved siden af hinanden. Jeg prøvede at forstille mig, hvordan mangroven engang havde vokset her og fyldt hele området.

Det første, vi skulle se, var nyplantede mangrover – såkaldte stiklinger. Stedet mindede til forveksling om de rejebrug, vi netop havde set på køreturen. Men her stak der et utal af små grønne grene op af vandet. Det var nyplantede mangrover.
De små planter stod i lige rækker ude i vandet, og der gik et par mænd som sørgede for at skrælle muslingeskaller af dem. De kan kvæle træet, hvis de suger sig fat på barken.

Planterne bliver sat her for at vokse sig stærke og modstandsdygtige overfor sygdom og vind, før de skal plantes ud i havet.

Jeg mødte en ældre dame, der bor i landsbyen nær mangroveprojektet. Det viste sig, at hun var en af de mange vietnamesere, som mistede sit hjem under den voldsomme tyfon, der hærgede i landet i 2007. Hendes hus var blevet blæst itu, og hendes ejendele var ødelagte.

Hun fortalte mig om et sted lidt længere oppe af kysten, hvor der stadig står nogle gamle mangrover. Det sted havde ikke været nær så hårdt ramt af stormen. Mangrovetræerne havde fungeret som beskyttelse for landsbyen.

CAREs projektleder, Nguyen Viet Nghi fortalte os, at fiskene er glade for at lægge æg i mangroverne, da træet kan beskytte ynglen fra at blive spist af andre fisk. Derfor er der et meget aktivt fiskeliv omkring træerne. Med tiden vil de lokale kunne fange dem og tjene penge på salget. Det kan de dog ikke gøre endnu i den forholdsvis nye mangroveskov.

Selvom det nok tager år, før befolkningen virkelig kan se og mærke skovens fordele, fornemmede jeg tydeligt en stor velvilje til at bevare skoven denne gang.Især fordi de fleste i området blev påvirket, da den sidste tyfon hærgede i området.

Grimme eller ej, der er en grund til, at mangrovetræerne er sat, hvor de er. Det gik op for mig, da vi sad i bilen på vej hjem og endnu engang passerede det store bare område, hvor der ligger rejebrug og ubeskyttede landsbyer.

Karen Mukupa besøgte CAREs projekt i Vietnam i efteråret 2008.

Læs om CAREs 2010 mangrove-projekt her