Kvindernes Internationale Kampdag fylder 100 år. CARE bruger anledningen til at opstille en top ti over kvindemyter og en stribe heltinder, der gennem tiderne og over hele kloden har udfordret dem.
Der er mange myter om kvinder. Der er myterne om det svage køn. "Kvinder har ikke forstand på penge" og "Piger skal giftes - ikke gå i skole". Selvom de til en vis grad er gjort op med i Danmark, begrænser og undertrykker de stadig millioner af kvinder i ulandene. Så er der myterne, der hænger ved i større eller mindre grad i hele verden. "Hun bad selv om det" (om vold) og "ligestilling sker på mændenes bekostning". Og endelig er der dem, som moderne kvinder i den rige del af verden opfinder og holder ved lige. "Jeg holder mig helt fra chokolade og andre søde sager!"
Myterne har magt. Meget magt. For deres fortællinger er med til at danne rammerne for kvinders syn på sig selv og deres muligheder. Derfor markerer den globale humanitære organisation CARE International 100 års dagen for Kvindernes Internationale Kampdag med udgivelsen af en top 10 over kvindemyter og deres udfordrere gennem tiderne.
'CARE og disse kvinder kæmper for at modbevise myterne, så kvinder kan opnå samme status og rettigheder som mænd. Eller blot skabe rum til at være sig selv – med den styrke, intelligens og handlekraft, som mange af dem har,’ siger CAREs ambassadør Emilia van Hauen.
Emilia van Hauen er sociolog, foredragsholder og konsulent. Hun har specialiseret sig i at analysere tidsånden og samfundets tendenser, og hun beskæftiger sig især med moderne livsformer og moderne kvindelighed. Hun er ambassadør for CARE Danmark og var i 2009 og 2010 med i Niger og Ghana for at følge livet blandt de lokale kvinder.
Læs også Emilia van Hauens kronik i Information Primetime hekse
Se filmene om tre af myterne
En kvindes plads er i hjemmet
Anasuyamma Ianusuyas mand hældte petroleum ud over hende, tændte en tændstik og satte ild til hende. I dag har hun sammen med en gruppe kvinder gennemtrumfet en lokallove, der forbyder alkohol, som forværrer vold mod kvinder.
Mamata Tinou ligner ikke prototypen på en leder. Hun er fraskilt, har ingen børn, hun halter på grund af polio, og selv efter nigerske standarder har hun været fattig hele sit liv. Ikke desto mindre har hun ledet adskillige spare-låne-grupper og hjulpet dem med at opbygge kornbanker.
Hun er uddannet svejser og er direktør i sit eget svejsningsfirma i udkanten af Perus hovedstad Lima. Men vejen derhen har været lang og hun har været oppe imod svære odds og alt for velkendte stereotyper.
Peninah Nthenya Musyimi voksede op i Nairobis slumkvarter Muthare omgivet af prostitution og vold mod kvinder. I dag er hun advokat og har grundlagt organisationen Safe Spaces, som giver piger i Nairobis fattigste slumkvarterer mulighed for at dyrke sport.
Mikrofinans giver mad i maven og en stemme i samfundet
Da tørken ramte Niger i 2005, måtte indbyggerne i landsbyen Genki vandre i timevis i den buldrende hede for at finde mad til dem selv og deres børn. Det behøvede de ikke sidste år, selvom tørken var værre end i 2005, og selvom mere end syv millioner mennesker sultede. For i Genki var der mad nok.
Den 31. januar 2011 gik det ludfattige vestafrikanske land Niger til stemmeurnerne til endnu en runde af det første demokratiske valg siden militærkuppet i 2010. Ved lokalvalgene er de kvindelige kandidater med helt i front
Den traditionelle holdning i nepalesiske landsbyer er, at kvinderne hører til i hjemmene. Men i de landsbyer, hvor CARE har projekter, kan nepalesiske kvinder nu deltage på lige fod med deres mænd i møder og stille op til valg i bestyrelserne. Og ofte er de bedre til jobbet.
Kasteløse kvinder i Nepal får som løsarbejdere så lidt i løn, at de har svært ved at skaffe mad og tøj til familien. Men i det sydlige Nepal har tusindvis af kvinder i fællesskab krævet bedre betaling for deres arbejde. Tilsammen får de nu over 11,5 millioner kroner mere i løn – om året.
17-årige Tania fra Haiti blev voldtaget af sin venindes kæreste. Nu kæmper hun for at gennemføre retssagen mod sin overfaldsmand, og for at andre ofre skal turde gøre det samme.
Tre af Haitis mest fremstående kvinderettighedsforkæmpere døde under jordskælvet den 12. januar. De spillede en afgørende rolle i ligestillingskampen i det mandsdominerede Haiti og var blandt andet medvirkende til en lovændring, som slår fast at voldtægt er en strafbar forbrydelse.
