CAREs arbejde med at sikre fiskebestanden har fået hjælp fra højere magter. For når den lokale imam prædiker naturbeskyttelse, så lytter fiskerne.

Dynamitstænger og finmaskede net, der fanger selv de yngste fisk, har i flere i år været på pakkelisten for fiskerne på øen Pemba, der er nabo til Zanzibar i Tanzania. Med tiden har det medført færre og færre af de blandt andet tunfisk, rejer og hummere, som udgør en af Pembas hovedindtægtskilder.

Men det har ændret sig, efter en lokal imam sammen med CARE har overbevist fiskerne om, at de ved at beskytte naturen også beskytter sig selv.

Foto: CARE/Sandra Bulling

Koranens kapitler betyder flere fisk

"Vi kombinerer islamiske værdier med naturbeskyttelse og opfordrer fiskerne til ikke at trodse Allahs ønsker," fortæller sheik Mohammed Suleiman Tiwany, der er imam for Pembas største by, Chake-Chake. Efter syv års studier i islamisk lov er han sikker i sin sag: Allerede i 600-tallet talte profeten Muhammed om at beskytte naturen.

Derfor har Mohammed Suleiman Tiwany oprettet en forening, der med støtte fra CARE uddeler bøger, som fremhæver udvalgte kapitler i Koranen. Det giver fiskerne en god grund til ikke at overfiske.

For Haroub, der sejler ud fra landsbyen Kukuu på Pembas sydspids, har det ændret hverdagen.
"Vi bliver nødt til at være gode ved naturen, som vores religion fortæller os. Og i dag fanger vi flere fisk og høster flere grøntsager end nogensinde før," siger han.

"Hvem vil bryde Guds lov?"

Tanzanias regering har tidligere prøvet at beskytte fiskebestanden på Pemba, men lige meget hvilke regler, der blev lavet, ændrede det intet - ingen fulgte dem.

Der er til gengæld en helt anden respekt for Koranens ord. Det vidner den drastiske ændring om på Pemba, hvor der nu igen er fisk at fange. Som Mohammed Suleiman Tiwany forklarer:

"Folk handler efter, hvad vi siger. Det er meget simpelt: Hvem vil bryde Guds lov?"

Om CARE

CARE er en politisk og religiøst uafhængig humanitær organisation. CARE støtter mange forskellige former for lokalt forankrede projekter, så længe de støtter verdens mest udsatte, før katastrofen rammer - og sikrer balance mellem udvikling og miljø.