Af Mildrède Béliard, CARE

 

Haiti: 17-årige Tania blev voldtaget af sin venindes kæreste. Nu kæmper hun for at gennemføre retssagen mod sin overfaldsmand, og for at andre ofre skal turde gøre det samme.

 

Tania er en smuk 17-årig kvinde. Hun går i sidste klasse i Haitis almene skole og elsker at danse og synge, at skrive om livet og sine tanker. Hendes store drøm er at blive en berømt sangerinde, som Rihanna eller Ciara. Hun bor med sin familie i landlige omgivelser, tilpas langt fra den nu totalt jordskælvs- og kaosramte hovedstad Port-au-Prince. Et stille nabolag, hvor ethvert fremmed ansigt straks ville blive bemærket.

Men siden jordskælvet 7. januar ramte Haiti, er mange af de boligløse ofre fra naturkatastrofen flygtet fra storbyen til omkringliggende landbrugs-samfund for at finde mad og ly i de haste-oprettede nødlejre.

I Tanias tilfælde skulle hendes skæbne imidlertid ikke blive en af de fremmede fra storbyen.

Det voldsomme jordskælv lammede landområdets vandforsyning, så Tania, der er den ældste i en børneflok på fire, har siden været ansvarlig for familiens nødtørftige vandforsyning fra en brønd en halv kilometers vej nede ad en øde lokalvej gennem skoven.

 

 

Tania, 17 år, bruger sit mareridt i kampen mod bølgen af voldtægter i Haiti. Foto: Mildrède Béliard/CARE

 

Machete mod halsen

For lidt over en måned siden, da Tania en sen eftermiddag var på vej hjemad med sine vandbeholdere, følte hun pludselig et koldt knivsblad mod sin nakke. Hun vendte sig om og smilede, da hun genkendte den truende mand som sin venindes kæreste. Hun nikkede venligt til ham, men blev forvirret over, at han ikke ændrede sit truende kropssprog og fortsatte med at trykke machete-bladet mod hendes hals.

 

'Hvis du rør dig eller skriger, hugger jeg dig i smadder,' hvislede han til hende. Chokeret betragtede hun den unge mand, der mange gange havde givet hende et lift med sin motorcykel-taxi, for at finde ud af, hvad der foregik i hovedet på ham.

'Jeg vil have dig, gøre det med dig. Jeg slår dig ihjel, hvis du nægter!'

Fortvivlet så hun sig om efter nogen, der kunne hjælpe hende, men de to var alene på den mørke vej.

'Han rev min skjorte af mig og bandt mine ankler sammen med den, mens han slog mig med den flade side af macheten og stak mig med spidsen. Så brød det hele sammen for mig, tårerne stod mig i øjnene, og med skælvende læber løftede jeg hovedet for at få ham til at stoppe.'

 

'Efter det kan jeg ikke huske, hvad der skete. Jeg vil ikke huske,' fortæller den 17-årige haitianske pige, der dog kan beskrive, hvordan voldtægtsmanden senere løste hendes sammenbundne ben og beordrede ofret at gå op af skovvejen, mens han fortsat truede med sin machete.

'Alt omkring mig var mørkt, og jeg så mit snit til at stikke af. Endelig kunne jeg tage mig sammen til at skrige og råbe på hjælp.'

 

Direkte til politiet

Tanias mor, der havde bemærket, at hun ikke var kommet tilbage fra brønden, var gået
ud for at se efter sin datter. Pigen faldt grædende i sin mors arme og fortalte, hvad der var sket. De to skyndte sig derefter direkte til nærmeste politimyndighed for at anmelde motortaxi-manden for voldtægten.

 

Da stationslederen efter lidt udspørgen var blevet overbevist om at Tania ikke løj, rådede han pigen til endelig ikke at vaske sig, når hun kom hjem. Og til tidligt næste dag at henvende sig på det nærmeste hospital for at få foretaget de helt nødvendige test, der skal til, for at politi og anklagemyndighed kan rejse en voldtægts-sigtelse. Overraskende for Tania roste han hende for at have anmeldt sin overfaldsmand.

 

Hjemme ventede der imidlertid den 17-årige pige et nyt mareridt. Skamfuld og rystet efter voldtægten skulle hun nu forklare sin mor og snart højtråbende far, hvorfor der ikke var blod på hendes tøj, og modstå anklager om, at hun nok allerede havde mistet sin mødom før voldtægten.

 

'Samtidig med at ustandselig at genopleve de rædsler, jeg lige havde gennemgået, blev jeg afvist af netop de mennesker, der skulle have støttet mig med et komme igennem sådan en rystende oplevelse. Hver gang jeg lukkede mine øjne, kunne jeg føle smerten fra machetklingen mod min hals, voldtægtsmandens varme ånde og vægten af hans krop mod min.'

 

Selvbebrejdelse

'Jeg havde lyst til at tage mit eget liv, skyldfølelsen gnavede I mig. Hvorfor gik jeg på den skovvej, hvorfor sagde jeg hej til ham? Jeg skulle have aflæst, hvad han var ude på - og så bare have afvist ham. Måske tilskyndede jeg ham i virkeligheden ved at være venlig?'

Hverken Tania eller hendes forældre lukkede et øje den nat. Senere erkendte de, at deres tvivl og facon bestemt ikke ville gøre det lettere for deres datter. Endelig forstod moderen Tanias mareridt og hvorfor, datteren havde så svært ved at udtrykke smerten oven på den chokerende oplevelse.

 

Artiklen fortsættes her