| Voldtægtsoffer kæmper for andre kvinders skyld, side 2 |
|
I behandling
Den følgende måned matte Tania tage medicin mod en eventuel graviditet og mod kønssygdomme, voldtægtsforbryderen kunne have smittet hende med. Trods flere ubehagelige bivirkninger, kom pigen dog uskadt ud af den medicinske behandling på klinikken, men den måske værste oplevelse ventede forude.
Voldtægtsmandens forældre opsøgte den unge kvinde for med penge og andre gaver at overtale hende til at frafalde anklagen mod deres søn, eller til at bede dommeren om kun at give ham en mindre straf.
'De gik endda så langt som, at jeg skulle erkende, at det ikke var hans skyld, men min,' fortæller den 17-årige. Hun kom kun gennem selvhadet og en irrationel skyldfølelse med hjælp og forståelse fra sine forældre.
Tania og familiens hus i et landdistrikt udenfor Haitis hovedstad Port-au-Prince. Foto: Mildrède Béliard/CARE
En fællessag 'Efter behandlingen og snakken i lokalsamfundet forstod jeg, at min voldtægt ikke var et isoleret tilfælde. På klinikken mødte jeg adskillige piger, der var der af samme årsag som jeg – nogle endda yngre end mig, men også ældre kvinder.
'Jeg huskede politimanden, der roste mig for mit mod. Men samtidig føler jeg en stor vrede mod de voldtægtsofre, der bare har fortiet forbrydelserne mod dem. Og dermed kunne have været med til, at jeg kunne have mistet mit liv. Deres tavshed har bevirket at en del af min ungdom og uskyldighed er blevet stjålet fra mig!' siger Tania og forsikrer, at hun vil gennemføre retssagen mod sin voldsmand, så han ikke skader en anden ung kvinde med livet foran sig.
'Jeg vil vidne for at få andre voldtægtsofre til at forstå, at de ikke er alene, og at de i virkeligheden bringer sig i større fare ved at hold tand for tunge, end hvis de anmelder voldtægtsforbrydelsen.' Tania er i dag med i en gruppe, der har fået noget kulturarbejde op at stå i lokalsamfundet. Hun arbejder på deltid her, så hun kan hjælpe sine forældre lidt økonomisk.
Siden hendes voldtægtsmand er blevet varetægtsfængslet, er hun sluppet af med den værste angst og frygt, der ellers gjorde, at hun ikke kunne være alene. Og trods sin traumatiske oplevelse med sin venindes kæreste, har hun holdt den nære kontakt med sine klassekammerater.
Navnet Tania er ikke den unge haitianske kvindes rigtige navn.
|

