FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
CARE arbejder for at få ansatte ud af lejrene på Sri Lanka

CARE arbejder for at få sine ansatte ud af flygtningelejrene på Sri Lanka. 29 af CAREs lokalt ansatte bor nu i flygtningelejrene, mens 19 ansatte fortsat er fanget inde i konfliktzonen.


nyhedsbilled_carenorge'Sammen med andre hjælpeorganisationer fortsætter vi arbejdet med at få tilladelse til at få vores ansatte ud af lejrene så hurtig som mulig. FN har fået tilladelse til sine folk, men der er 200 hjælpeorganisationer i lejrene, så det tager tid,' siger CARE Norges generalsekretær Marte Gerhardsen.


Myndighederne på Sri Lanka vil foreløbigt ikke slippe folk ud af lejrene af sikkerhedsmæssige årsager grundet den pågående konflikt og den ødelagte infrastruktur. CARE, FN og andre internationale organisationer på Sri Lanka arbejder på højtryk for at sørge for sikkerheden for de civile.

 

Prioriterer sikkerhed og humanitær hjælp
CARE opfordrer de Tamilske Tigre til at lade civile slippe ud af konfliktzonen nu. Sikkerheden og adgangen til humanitær hjælp må i følge organisationen prioriteres.
'Det er et stort og øjeblikkeligt behov for humanitær hjælp til de mennesker, der er ramt af konflikten. Flygtningene er sultne, udslidte og syge. Vores førsteprioritet er at give dem nødhjælp i form af mad, vand og husly,' siger CARE Norges generalsekretær Marte Gerhardsen.


'I mellemtiden arbejder FN for, at alle får lov til at bevæge sig frit, og at flygtningene kan vende hjem, så snart krigen er slut, og områderne er fri for skadelig krigsmateriel - for eksempel miner,' forklarer CARE Norges generalsekretær Marte Gerhardsen.

 

Behov for penge
Til trods for stor international interesse for krisen, der er en af de værste humanitære katastrofer i verden i dag, har FN ikke engang fået en tredjedel af de penge, som er nødvendige for at udføre det hjælpearbejdet.
CARE Norge har brug for 58 millioner norske kroner for at kunne udvide nødhjælpsarbejdet og begynde det langsigtede bistandsarbejde med at genetablere hjem, levebrød, infrastruktur og sociale ydelser.

'Der er to kriser på Sri Lanka i øjeblikket - konflikten i nord, hvor titusinder af mennesker fortsat er indespærret i et lille krigsområde og den humanitære situation i flygtningelejrene,' siger CARE Norges generalsekretær Marte Garhardsen.

Læs de personlige beretninger fra flygtningelejrene

Lagt på hjemmesiden: 12.05.09: MSB