Niger er i knæ. Sultkatastrofen, som har ramt over syv millioner mennesker i landet, bliver nu efterfulgt af store oversvømmelser. 200.000 mennesker er blevet tvunget til at flygte, og titusinder dyr er døde på grund af vandmasserne.

Prøvelserne for befolkningen i Niger er hårde. Landet er nu ramt af to katastrofer på samme tid. Med mere end syv millioner fattige bønder der sulter, tomme fødevarelagre og lange udsigter til nye afgrøder rammes de nødlidende indbyggere i det vestafrikanske land nu af altødelæggende oversvømmelser.

Hjælpen kommer for langsomt

200.000 mennesker er flygtet fra oversvømmelserne, og har nu hverken tag over hovedet eller mad og dyr til at ernære sig ved. Men hjælpen til de nødstedte mennesker har været for langsomt indtil videre, mener FNs Koordinationskontor for Humanitær Bistand, OCHA.

OCHA anslår, at op imod 80.000 dyr er døde alene i byen Agadez i det nordlige Niger. Tusindvis af kadavere fra de døde dyr flyder rundt i vandet, og forurener de brønde, som indbyggerne får rent drikkevand fra, det gør dem alvorligt syge og svage. Men selvom situationen er kritisk, er der endnu ikke nået nødhjælp frem til byen.

Ofrene for oversvømmelserne skaber konflikter

Mange af de mennesker der er flygtet fra oversvømmelserne, har mistet alt, og er nødt til at finde andre måder at overleve på i fremtiden. CARE Danmarks ekspert i Niger, Nanna Callisen Bang, er bange for, at det vil skabe konflikter andre steder i landet.

’Mange af de familier der er flygtet fra oversvømmelserne, vil begive sig sydpå, fordi der er jorden mere frugtbar. Men der er ikke særlig meget god jord tilbage i Niger. Så hvis familierne forsøger at bosætte sig, kan det meget nemt ende ud i konflikter, med dem der oprindeligt lever der,’ forklarer hun.

En tankstation i byen Agadez i det centrale Niger står under vand.

Billedet er fra oversvømmelserne i Niger i 2009. Foto: Ibrahim Diallo Manzo, Irinnews.dk.

Problemet er ikke nyt

Det problem oplevede dele af Nigers befolkning allerede i 1970’erne, da en årrække med hård tørke tvang nomadefamilier fra Tuareg-folket til at vandre sydpå. Her bosatte de sig i områder, hvor der allerede boede andre familier. Det har siden ført til adskillige blodige konflikter, og i dag er Tuareg-folket stadig marginaliseret.

’Kampen om naturressourcerne er hård i Niger. Lige meget hvor ofrene for oversvømmelserne slår sig ned, vil der være mange om jorden, og nytilflyttere kommer ofte i anden række. Nogle vælger også at immigrere til nabolandende, for at skabe en lille indtægt til familien, men her bliver de ofre for massiv undertrykkelse,’ siger Nanna Callisen Bang.

CARE laver konfliktløsning

CARE Danmark har siden 1998 haft succes med konfliktløsning i Niger. Arbejdet går ud på at skabe forståelse for de forskellige levemåder blandt befolkningsgrupperne. Der bliver afmærket kvægkorridorer, så kvæget frit kan passere det opdyrkede landbrugsjord og nedsat konfliktløsningsgrupper på lokalt plan der samarbejder om de udfordringer, der kommer af ekstrem fattigdom, høj befolkningstilvækst og klimaforandringer, herunder mangel på vand til både kvæg, mennesker og landbrugsproduktion

Behovet for konfliktløsninger vil igen stige markant med sultkatastrofen og oversvømmelserne, der i dag tvinger tusinder af mennesker på flugt fra deres hjemegn.

Hør et radioindslag i P1, hvor CARE Danmarks programkoordinator Nanna Callisen Bang fortæller om de grundlæggende årsager til fattigdom i verdens fattigste land.

Læs mere om CAREs hjælpearbejde i Niger