FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
Over 1000 børn løb for CARE

Der blev truttet i snablerne og brølet i løbeburet, da over 1000 børn søndag den 5. september løb BTs årlige børneløb i Zoologisk Have i København

 

Mere end 1000 børn og deres forældre var i søndags samlet i Zoologisk Have i København, hvor de gennemførte BTs årlige børneløb på 2 km. Løberuten var lagt gennem Zoologisk Have til stor glæde for de mange børn, som efter løbet alle fik en guldmedalje for deres flotte præstationer.

 

Børnene fik også præmier med hjem, som kan hjælpe dem med at fortsætte løbetræningen. De fik blandt andet en skridttæller og løbesokker.  

 

Børneløbets sponsorer støttede CARE med 55.000 kroner, som skal gå til at bekæmpe fattigdom og forebygge klimakatastrofer i de fattige lande.