| Brasilien skal ruste sig mod oversvømmelser |
|
18.01.12 Knap tre millioner mennesker i det sydøstlige Brasilien har siden begyndelsen af januar været ramt af usædvanligt store oversvømmelser. På grund af de lokale klimaforandringer kan landet have flere store oversvømmelser i vente, og CARE hjælper derfor befolkningen med at forebygge kommende katastrofer. I den sydøstlige del af Brasilien har januar budt på voldsomme mængder nedbør, som har skabt oversvømmelser og mudderskred i store områder nær Rio de Janeiro. Oversvømmelser rammer jævnligt landets sydøstlige stater, men i år var vandmasserne voldsommere end normalt. Hårdest ramt er staten Minas Gerais, der på kun fire dage fik så meget regn, at det svarer til tre fjerdele af den nedbør, området normalt får i hele januar. ’Vi ser mere og mere af den slags ekstremt vejr, som dele af Brasilien lige har oplevet. Det kan skyldes klimaforandringer, som også betyder mere ekstremt vejr, hvilket FNs klimapanel pegede på i en rapport fra november sidste år,’ siger Rolf Hernø, der arbejder med klima og katastrofeforebyggelse i CARE Danmark. De lokale myndigheder i Minas Gerais anslår, at vandmasserne har tvunget 25.514 mennesker på flugt fra deres hjem og ramt omkring 2.831.000 af statens indbyggere. I nabostaten Rio de Janeiro vurderer myndighederne, at yderligere 60.000 mennesker er berørt af oversvømmelserne.  Også i januar 2011 blev staten Rio de Janeiro ramt af voldsomme oversvømmelser – i kommunen Nova Friburgo var gaderne stadig forvandlet til det ene mudder tre dage efter oversvømmelserne. I år har oversvømmelserne ramt særligt hårdt i Rio de Janeiros nabostat, Minas Gerais. Foto: Photo: CARE/Leila Soraya MenezesVandmasserne skal tæmmes Arbejdet med at reparere huse, telefonkabler og genetablere de afbrudte strømforbindelser er allerede i fuld gang. Og til de hårdest ramte familier, der nu står uden husly, står Brasiliens civilforsvar for at distribuere nødforsyninger som mad, tæpper og medicin. I samarbejde med et netværk af frivillige i Minas Gerais har de samtidig startet en indsamlingskampagne, der skal gøre det muligt at hjælpe endnu flere af de ramte. På grund af den hurtige indsats kan en del af de ramte snart genoptage en normal hverdag. Men for mange har oversvømmelserne medført skader, som vil kunne mærkes længe endnu. Det gælder især de fattigste, som også er de mest sårbare, når katastroferne rammer. ’De fattige bosætter sig typisk i områder, der er udsat for jordskred og oversvømmelser, mens de rige som regel har information og ressourcer til at undgå de områder, når de vælger bopæl,’ siger Rolf Hernø. Derfor er et større fokus på at forbedre forholdene for de fattige også strengt nødvendigt, hvis de brasilianske myndigheder skal ruste deres borgere mod de ødelæggelser, som fremtidige oversvømmelser vil medføre. ’Den bedste forebyggelse mod mudderskred som dem i Brasilien er planlægning, som inddrager de fattigste. I de farligste zoner handler det om at begrænse bosættelserne helt og henvise til andre områder, hvor folk kan bo i fred for vandmasserne,’ siger Rolf Hernø. ’Herudover kan man forebygge oversvømmelser ved at beskytte og bevare beplantningen på skråninger og højdedrag. Det hjælper med at holde vandet tilbage, når det regner. Endelig kan myndighederne investere i at bygge mange små overløbsdamme langs udsatte vandløb. Dammene kan holde noget af vandet tilbage og forhindre, at det bliver til flodbølger og oversvømmelser,’ fortsætter CAREs klimamedarbejder. Hjælp nu og her – og på sigt Selv den bedste forebyggelse må nogle gange give fortabt over for naturens kræfter. Alligevel er der ifølge Rolf Hernø meget, man kan gøre for at forhindre, at de ekstreme vejrforhold resulterer i katastrofer med store menneskelige og materielle tab: ’I lokalsamfundene kan man forberede sig på at håndtere katastrofesituationer, så skader og tab begrænses mest muligt. Jo tidligere man kan få advarsler ud til folk, desto mere tid har de til at forberede sig på situationen. Lokale komiteer skal lægge planer for varsling og evakuering og træne de lokale i at håndtere problemerne bedst muligt, ’ siger Rolf Hernø. CARE arbejder med at støtte sårbare lokalsamfund over hele verden i at tilpasse sig ændringer i klimaet og hjælper de lokale med at forberede sig bedst muligt på de katastrofer, klimaændringerne fører med sig. I Brasilien støtter CARE lokalbefolkningen ved at implementere varslingssystemer, der skal advare befolkningen i tide, når en katastrofe er på vej. Samtidig hjælper CARE hjælper de lokale med at iværksætte projekter, der skal mindske risikoen for mudderskred og oversvømmelser. Lige nu er CARE i gang med at hjælpe befolkningen i dele af de områder, hvor oversvømmelserne har ramt. CARE Brasilien har allerede et hold, som skal varetage CAREs støtte til befolkningen de ramte i bjergområder i staten Rio de Janeiro og er i gang med at koordinere en indsats i Minas Gerais. Om CARE For hver krone vi investerer i at forebygge en klimakatastrofe, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt. Det er rettidig omsorg. CARE har arbejdet med udviklingsprojekter i mere end 65 år og er i dag en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. |