FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
Bank, bank: Sulten banker på døren i Niger
24.01.12

Af Haoua Lankoandé, projektmedarbejder i CARE Niger


"Dem af os, der bor i en af Nigers større byer, kan nu se de første tegn på den fødevarekrise, der begynder at sprede sig over landet. Vi har set tegnene før. Krisen er allerede i gang, og den tager fart – i tre typiske faser:

I krisens første fase begynder unge mænd og kvinder at forlade deres landsbyer for at lede efter arbejde i byen. Lyden af deres banken på din dør følges af spørgsmålet: ’Har du arbejde?’ Du spørger dem, hvad de kan lave, og de svarer: ’Hvad som helst. Jeg kan lave hvad som helst.’

Under krisens anden fase bliver deres banken på døren fulgt af spørgsmålet: ’Har du noget at spise?’.

Når krisens tredje fase sætter ind, kommer der ikke flere bank og ikke flere spørgsmål. Når du forlader dit hus om morgenen, sidder der folk på dit dørtrin. De beder dig ikke om noget – de ser bare op på dig og håber. Hvis du giver dem mad, siger de tak. Hvis ikke, tier de bare stille, sænker hovedet og rejser sig langsomt for at gå videre til nabohuset.


Kvinder og børn udenfor landsbyBefolkningen forlader landsbyerne i hobetal for at søge mod de større byer, når sultperioden sætter ind. Det sker normalt først i juni og juli, men i år er landsbyerne allerede begyndt at blive affolkede nu. Som her i Azagor Village i Dakoro.
Foto: CARE/Melanie Brooks



Ikke langt fra tredje fase

Det tager kun nogle få måneder at nå fra fase et til fase tre. Første fase er allerede gået i gang i Niger. Det er ufatteligt, hvor hurtigt det sker.

Derfor er der brug for hjælp nu. Der er brug for penge for arbejde-programmer, så folk kan købe mad. Der er brug for madprogrammer i skolerne, så børn fortsat følger undervisningen. Der er brug for kommunale projekter som fælles køkkenhaver og kornbanker. For når landbefolkningen begynder at dukke op i byerne, har de brugt alle deres ressourcer. De har solgt deres ejendele. De har intet at spise. Og det sker lige nu.

CARE har lavet en undersøgelse i en af landsbyerne og kan allerede nu se, at der ikke er mange unge mennesker tilbage – de er rejst til de større byer i håbet om at finde arbejde. Her i Niamey er folk begyndt at dukke op ved vores døre (vi kan allerede høre lyden): Bank, bank."