Nepal står, efter en årelang borgerkrig mellem maoisterne og tilhængere af det gamle monarki, i dag over for en ny fremtid. Monarkiet er afskaffet, en republik er født og en ny præsident er valgt.
Iben Moerner Jensen

I Nepal er det nye tider - monarkiet er afskaffet og en ny republik dannet med en ny præsident som leder. Men revolution til trods står tusindvis af kvinder stadig uden rettigheder og muligheder i den nye republik.

Alka Pathak, som er landedirektør for CARE Nepal, vil sætte en ny kurs for landet, hvor der endnu er lang vej til ligestilling. En kurs, hvor Nepals kvinder aktivt kan medvirke i beslutningsprocessor - eller i det mindste være med i kulissen, når beslutningerne skal tages.

'Hvis ikke nu, hvornår kan Nepals kvinder så hjælpe dem selv til uafhængighed og centrale roller i den fredsproces, der finder sted i vores unge demokrati,' siger Alka Pathak.. Det er ikke et spørgsmål , men en erklæring.
Hverdagen for Nepals kvinder er i dag en ganske anden.

Kvindegrupper - et demokrati der betyder noget
I landsbyen Saasapur i det sydlige Nepal mødes Sumitra Pariyar og de andre medlemmer fra landsbyens kvindegruppe under et halvtag, der beskytter dem mod den brændende sol.

Sumitra Pariyar er 24 år og mor til to børn.

'For kun få måneder siden ville jeg have skjult mig i mit hus, hvis der kom besøgende til landsbyen. Som dalit, kasteløs og lavest i hierarkiet må jeg være respektfuld over for andre mennesker. Jeg har ikke lov til at tiltale de fleste,' siger den unge kvinde.

Når CARE Nepals partnerorganisation kommer til landsbyen, må kvinderne først få tilladelse af deres mænd til at forlade huset og deltage. Hvis mødet trækker ud, skal mændene inviteres til at deltage - for hvis kvinderne er alene ude for længe, ender de tit med at blive slået af deres mænd.

De fleste nepalesiske kasteløse kvinder lever isoleret og alene - i en hverdag fyldt med vold, diskrimination, sygdom og ekstrem fattigdom.

'For mig var det en åbenbaring at høre, andre kvinder fortælle om at blive slået. Jeg har altid skammet mig og troet, at jeg ikke fortjente bedre,' fortæller Sumitra Pariyar.

I kvindegruppen har de også lært om menneskerettigheder. Noget de fleste kvinder ikke anede, at de havde.