| CARE Danmark nedsætter CO2 udledningen |
|
CARE Danmark har længe arbejdet med miljø og klima i udviklingslandene. Nu har vi vendt blikket mod os selv og er begyndt at nedsætte vores CO2-udledning på kontoret og i forbindelse med rejser.
Fra 2008 har vi monitoreret CARE Danmarks udledning af CO2 fra medarbejderrejser, papirforbrug, elektricitet og varme. Vores målsætning er at nedsætte CO2-udledningen gradvist over fem år fra 2010 til og med 2014.
I CARE Danmark anser vi det for alle ansattes ansvar at bidrage til at mindske kontorets CO2-udledning. Vi har oprettet et Green Team, som består af en medarbejder fra alle afdelinger, som kan være med til at udpege områder, hvor der er potentiale for at spare.
Green Teamet motiverer alle medarbejderne til at tage del i at nedsætte den samlede CO2-udledning ved at give råd og inspiration og hver måned uddele 'Månedens Tree Hugger' pris til den medarbejder, som har gjort noget ekstra for klimaet. Green Teamet er også ansvarlig for adskillelige praktiske tiltag, så som at installere energivenlig belysning.
|
