Morten Fauerby Thomsen var tre måneder i Ghana som projektpraktikant for at skrive speciale i forbindelse med sit studium. Her kom han tæt på landets karakteristiske høvdingesystem

Af Fakri Aldin Koleilat

"Obruni! Obruni!," råbte børnene, når de så Morten Fauerby Thomsen i landsbyerne. Obruni er det ghanesiske ord for 'hvid mand', og den 28-årige dansker vakte en del opsigt med sin hudfarve, der er væsentligt blegere end lokalbefolkningens.

Morten Fauerby Thomsen skulle undersøge, hvordan Ghanas høvdingesystem fungerer og hvilken betydning, høvdingene har for samfundet. Erfaringerne brugte han til at skrive speciale, da han læste 'Udvikling og Internationale Forhold' på Aalborg Universitet.

I Ghana er høvdingen den lokale autoritet, der skal godkende alt, for ellers risikerer projekterne helt at blive skrottet. Samarbejdet med høvdingene skal derfor tages alvorligt, selv om høvdingene nogle gange arbejder mere for egen vindings skyld  frem for at løse befolkningens problemer.

Det er en af de problematikker, som Morten Fauerby Thomsen har arbejdet på under sit tre måneder lange ophold i Ghana. Ved at bruge meget tid sammen med lokalbefolkningen, og ved at falde ind i deres daglige rytme, fik han en god fornemmelse af, hvordan de lever.

Høvdingen var tolk

I Ghana er der i alt 60 forskellige dialekter, og ude i landsbyerne er det kun de veluddannede, der taler engelsk. Derfor foregik de fleste af Morten Fauerby Thomsens interviews med tolkebistand. På et tidspunkt var tolken landsbyens underhøvding.

I løbet af en dag var der flere interviews med mange forskellige befolkningsgrupper, og om aftenen var det ikke usædvanligt, at Morten Fauerby Thomsen blev inviteret med ud at spise. Det førte ham til 8 ud af Ghanas i alt 10 regioner, og her boede han nogle gange i landsbyerne gennem længere perioder, når han ikke overnattede på guesthouse og lokalt.

Mindre korn og mere bus

"Du lærer meget af at se, hvordan befolkningen håndterer forskellige situationer," siger Morten Fauerby Thomsen, som mener, at det at rejse ud har stor betydning for forståelsen af landets situation:

"Det er meget abstrakt bare at sidde herhjemme og prøve at få begreb om, hvad der skal gøres. Det ender tit med en stereotyp forestilling om, at alle er arme stakler, der skal hjælpes. Vi ser kun de nødlidende, men aldrig deres dagligdag. Vi ser, når de venter på næste kornration, men ikke når de tager bussen for at komme på arbejde," fortæller Morten Fauerby Thomsen, der fik sin SU med til Ghana og derfor selv kunne leve godt. Han havde nemlig også to legater, der dækkede rejseudgifterne.

Venner i den 'hvide' verden

Hjemme igen fik han et brev med luftpost fra en høvding. I brevet forklarede høvdingen, at de stadig havde det godt, men at de nu godt kunne bruge nogle penge til deres nye hospital.

"Jeg har fået venskaber, der varer ved, og vi kommunikerer over e-mail. Det er en enormt venlig befolkning," siger Morten Fauerby Thomsen, der ikke på noget tidspunkt havde svært ved at komme i kontakt med ghaneserne og ikke kun får breve om penge.

"Der er mange, der kommer hen til en for at snakke, og mange vil gerne udveksle mailadresser, så de kan fortælle de andre, at de har en ven, der er 'Obruni'," griner han.